Bolig-paradokset
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 08/05/2013 - 10:44
Bolig
Der er noget riv-ragende galt. Mens tusindvis af huse står gabende tomme, er stadigt flere mennesker hjemløse. Politikere opfordrer borgerne t...
Der er noget riv-ragende galt. Mens tusindvis af huse står gabende tomme, er stadigt flere mennesker hjemløse. Politikere opfordrer borgerne til at besætte tomme boliger for at presse lokalregeringen.
Ifølge en undersøgelse offentliggjort i dagbladet El País står næsten hver fjerde lejebolig i Madrid tom.
Dette meget uheldige paradoks har fået borgerforeninger og flere partier til at kræve omgående indgreb for at hjælpe boligløse til at få tag over hovedet. I Madrid er der mere end 6.000 almennyttige lejeboliger, hvor af næsten 1.400 står tomme. På den anden side venter mere 13.000 hjemløse akut på at få tilbudt en bolig.
Paradokset har fået en talsmand for Foreningen for Ofre for Tvangsudsættelser, PAH, til at sætte stort spørgsmålstegn ved byrådets socialpolitik.
- Vi forstår det ikke, med mindre der er tale om et sammenfald af gale tal og oplysninger, siger talsmanden til El País.
PAH mistænker, at byrådet tilbageholder ledige lejligheder for at kunne sælge ud, når priserne går op igen.
Socialistpartiet PSOE har meldt ud, at det er uacceptabelt, der findes så mange tomme udlejningsboliger og opfordrer hjemløse familier til at besætte tomme huse for at tvinge den konservative kommunalbestyrelse til at gøre noget.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.