Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Boligejer amok på banker

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 10/07/2012 - 10:51

Krimi og katastrofe


En desperat 30-årig boligejer gik lørdag helt amok over, at han var blevet gjort hjemløs. Tre bankfilialer i La Palma de Mallorca blev mål f...

En desperat 30-årig boligejer gik lørdag helt amok over, at han var blevet gjort hjemløs. Tre bankfilialer i La Palma de Mallorca blev mål for hans vrede.

 

Manden, som er fra Mali, var få dage forinden blev sat på gaden, efter at han ikke længere var i stand til at betale af på sit boliglån.

 

I afmagt tog han en hammer og smadrede vinduerne til tre banker, hvorefter han låste sig inde i sin lejlighed og begyndte at smide møbler og inventar ud af vinduet og ned på gaden. Dramaet fandt sted lørdag aften, da den 30-årige begyndte at smadre løs på kontantautomater og butiksvinduer.

 

Her bliver manden anholdt:

 

Et par betjente fra Policía Local, som var på vej til politistationen i San Fernando, hørte lyden af glas, der blev knust, og nærmede sig det sted, hvor manden slog løs på ruderne til en bankfilial. Da manden fik øje på betjentene, stak han af og søgte tilflugt i sin gamle lejlighed i Calle Arc de Sant Martí 54.

 

Her låste han døren og begyndte at smide indbo og sten ud på gaden. Nogle af stenene og møblerne ramte parkerede biler, og politiet besluttede at spærre hele gaden af for at undgå, at nogen kom til skade.

 

Det lykkedes politiet at bryde hoveddøren op og anholde manden, som blev afhørt på politistationen og bagefter overført til psykiatrisk afdeling.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.