Boliger for over 100 mio euro solgt
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 02/11/2011 - 11:07

Bolig
Russere, arabere og kinesere står på spring til at gøre kæmpeinvesteringer på Costa del Sol. Mest efterspurgt er luksusvillaer til en pris ...
Russere, arabere og kinesere står på spring til at gøre kæmpeinvesteringer på Costa del Sol. Mest efterspurgt er luksusvillaer til en pris på mellem fire og ti millioner euro i den gyldne trekant; Marbella-Estepona-Benahavís.
Formanden for sammenslutningen af egnsudviklere og bygmestre i Sydspanien, Ricardo Arranz, bekræfter, at der er en stigende interesse fra Rusland og de arabiske lande for køb af luksusejendomme i Málaga Provinsen. Men også kinesiske investorer er godt på vej.
30 luksusvillaer solgt på det seneste
- Vi har netop haft besøg af Qatars Justitsminister og Qatars ambassadør fra USA, og de var meget begejstrede for Costa del Sol, siger Ricardo Arranz.
De arabiske investeringer har hidtil været koncentreret i Storbritannien og Sydfrankrig, men det ser nu ud til at ændre sig.
- Vi har her på det seneste solgt 30 villaer til en værdi af samlet over 100 millioner euro til købere fra Rusland og De Forenede Arabiske Emirater, og det varer ikke længe, før kineserne også er med, siger Arranz.
De kinesiske investeringer har hidtil været koncentreret i industriområder i Madrid og Marbella. Men vi skal ikke sætte næsen op efter de helt store investeringer fra resten af Europa.
Glem europæisk boom
- Vi vil stadig have en del europæisk turisme, men glem alt om et 'boom'. De fremtidige investeringer kommer fra de arabiske lande, fra østen og fra Rusland, mener han.
Det er dog ikke kun luksusejendomme, der skifter ejere. Selvom der bliver solgt mest fra toppen af pyramiden, så er der også efterspørgsel efter den del af bankernes 'stock', der bliver solgt til halv pris.
- Vi skal have bund i lageret af tomme boliger, før der igen kommer gang i byggeriet. Og det nye, der bliver bygget, skal være dyrere, end det, der nu bliver solgt til halv pris, mener Arranz.
Der er stadig 47.000 usolgte, tomme boliger i Málaga Provinsen.
Kan måske også interessere dig
Airbnb i åben konflikt over ulovlige boligannoncer i Spanien
Rejseplatformen afviser krav om fjernelse af 65.000 boligannoncer.
Dronning Letizia i flotteste stil, ny Covid-variant spreder sig hurtigt, gratis bolig til kromutter og tennis-millionerne rullede i Paris
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Cykelløbet i morgen, hvor vi vil savne Jonas
Få indsigt i de syv etaper samt start- og målbyerne med inspiration til egne oplevelser.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.