Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Boligkonkurser serveret på sølvfad

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 14/07/2011 - 11:45

Samfund og Politik


Sorteper har indtil nu været boligejerne, når der var problemer med at klare ydelserne på boliglånene. Men det skal være slut, mener premie...

Sorteper har indtil nu været boligejerne, når der var problemer med at klare ydelserne på boliglånene. Men det skal være slut, mener premierminister-kandidat fra PSOE, Alfredo Pérez Rubalcaba.  Han peger på, at bankerne havde et professionelt ansvar, da de solgte boliglånene.

 

Alfredo Pérez Rubalcaba (PSOE) giver under et interview på tv-kanalen Telecinco sin version af et af Spaniens største og mest presserende problemer: de nødlidende boliglån.

 

Indtil nu har långiverne tømt boligejernes lommer, men nu siger Rubalcaba, at långiverne selv skal til lommerne

 

Tusindvis af spanske familier kæmper i øjeblikket med at betale ydelserne på deres boliglån. Men er det deres ansvar alene?

 

Nej, siger Rubalcaba, der i gårsdagens interview betegnede situationen som et menneskeligt drama uden sidestykke. Årsagen til ulykken er blandt andet den stigende arbejdsløshed, de stærkt faldende boligpriser og et ejendomsmarked, der nærmest er gået i stå.

 

Alfredo Pérez Rubalcaba mener, det er forkert, at kun boligejerne skal bøde

 

Professionelt ansvar

Långiverne, altså banker og kreditforeninger, havde et professionelt rådgivningsansvar, i det øjeblik de solgte boliglånet. Skulle nogen have indsigt i fremtidens økonomiske risici, så er det bankerne og ikke boligkøberne, der er amatører på det økonomiske område, mener Rubalcaba.

 

Spidskandidaten gav ikke yderligere detaljer om, hvordan han og hans parti har tænkt sig at sikre en mere retfærdig fordeling af udgifterne. Men begge parter skal betale gælden og løse problemet i fællesskab.

 

I dag ventes det i øvrigt, at grænsen hæves for, hvor store udlæg bankerne kan gøre i låntagernes løn. Hidtil har den været 641 euro, men den ønsker regeringen forhøjet til 961 euro. Læs mere om den sag her


Samme problematik i Danmark

Situationen i Spanien kan godt minde meget om den danske, hvor tusindvis af boligejere er teknisk insolvente og ikke kan sælge ejendommen for prioritetsgælden.

 

Her er det alene boligejeren, der hænger på boliglånet med kunstigt nedsatte ydelser i starten, lavere renter og så videre. De fleste boligejere har finansieret ejendomskøbet med disse lånetyper, som bankerne og kreditforeningerne har rådet dem til. På grund af disse låns betydeligt lavere ydelser, var de en af hovedårsagerne til eksplosionen i ejendomspriserne, som efterfølgende er faldet til under prioritetsgælden.

 

Adskillige økonomer advarede i tide og har efterfølgende fastholdt det politiske ansvar for at tillade disse lånetyper.
 

Spanien i Dag fredag:
Europas værste storbyer

Vi har samlet en række videoer, hvor du kan se top-10 listen over europas værste trafikale katastrofer. Med i samlingen er også en by i Spanien, USA og et par stykker i Asien... I morgen her på siden.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.