Boligministeren skal gå af!
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 22/10/2025 - 06:43

Bolig Samfund og Politik
″Tålmodigheden med hende er ved at være opbrugt″, lyder det fra regeringspartneren Sumar.
Regeringspartneren mener, at boligminister Isabel Rodríguez idéer og tanker mere er håb end tiltag der tager fat i Spaniens fatale boligmarked.
Hvis regeringspartnerne for få dage siden stødte sammen om stigningen i selvstændiges bidrag, så er det nu boligspørgsmålet, der igen sætter koalitionspartnerne op mod hinanden.
- Vi kan ikke vente et minut mere på, at der træffes foranstaltninger, som har en effekt, har Sumars talskvinde, Verónica Barbero, advaret og med tydelig vrede og tilføjede:
- Boligministerens foranstaltninger er lysår fra at give en løsning
Boligministeren præsenterede i starten af oktober en national plan for at konsolidere den offentlige boligmasse for de autonome regioner, om at renovere bygninger i bykvarterer og landdistrikter samt tilskud til unge for at erhverve en bolig. Derudover foreslog hun at tackle det, hun anser for at være roden af problemet: at tilskynde byggeriet for at imødegå mangel på udbud.
PSOE undgår direkte konflikt med Sumar
Forelagt Sumars udtalelser i regeringen, undgår den en direkte konfrontation.
- I denne lovgivingsperiode har denne regering vist, at vi tager dette problem meget alvorligt. For første gang er der vedtaget en boliglov, der ændrer paradigmet. En af de vigtigste indsatser har været at ottedoble budgettet på dette område. Ingen er i tvivl om, at boliger er en prioritet for denne regering, og vi vil ikke opgive denne bestræbelse, begrænsede regeringens talskvinde, Pilar Alegría, sig til at forsvare under en pressekonference efter ministerrådet.
Imidlertid anser Sumar de foreslåede foranstaltninger for utilstrækkelige og har opfordret regeringen til at vise mere mod og intervenere i markedet.
Boligomkostningerne stiger mest i 18 år
Under en høring i sidste uge annoncerede boligministeren oprettelsen af en gratis telefonlinje for at håndtere henvendelser relateret til dette emne og mangel på tilgængelighed.
- Man kan ikke komme til plenarmødet i Kongressen og foreslå 'telefonhåb' som drømmemål i en sag som denne, og især ikke, når man har en række forslag liggende på bordet, som Sumar har fremsat, tilføjede Barbero.
Ifølge en nylig rapport fra Oxfam Intermón lider halvdelen af den spanske befolkning direkte under boligkrisen. Derudover oplyser 30 procent af spanierne, at deres indtægter ikke er tilstrækkelige til at få adgang til en anstændig bolig, og yderligere 40 procent siger, at de har brug for et andet job for at kunne opnå en bolig.
Faktisk er boligomkostningerne steget med 12,7 procent i forhold til samme periode sidste år i andet kvartal af 2025, og det er den største stigning i over 18 år, ifølge de seneste tilgængelige data. Og ifølge Spaniens Nationalbank mangler der 700.000 boliger på markedet for at dække underskuddet.
Familier skal have et hjem
Med dette for øje har talskvinden for Sumar forsikret, at de ikke kræver, at deres konkrete forslag nødvendigvis anvendes, men i det mindste at der tales om dem.
- Vi vil blive med at insistere på de foranstaltninger, vi har lagt på bordet, og vi vil foreslå alle dem, der er nødvendige, for at familierne i dette land kan have et hjem og også kunne nå til månedens ende. Begge dele på samme tid. Derfor ser vi os også nødsaget til at sige igen, at vi på boligområdet har brug for seriøse, modige og innovative foranstaltninger. Og vi er bange for, at Isabel Rodríguez ikke helt forstår det, og derfor bør hun træde til side for en, der er villig til at gøre det, understregede Barbero.
Kan måske også interessere dig
Bruxelles støtter Spanien efter Trumps toldtrusler og advarer om, at de vil svare ″passende″ i givet fald
Ministrene i Pedro Sánchez' regering fastholder deres beslutning om ikke at øge forsvarsudgifterne på trods af pres fra USA.
Vinmarkerne blev brandbælterne, der forhindrede ilden i at nå byerne i regionen Valdeorras
Varmen fra brandene har tvunget bodegaerne til at fremskynde høsten i år.
Spanien Rundt med Kate & Peter (10)
Velkommen til tiende del af Spanien Rundt, hvor vi følger Kate og Peter Quist. De tager nu videre fra Mértola i Portugal.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.