Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Boligpriser på vej op

Skrevet af Pia Bruun, tir, 27/01/2015 - 12:05

Bolig

BOLIG: Ejendomsbranchen er optimistisk, når det gælder 2015. I storbyerne vil boligpriserne stige, mens det fortsat går lidt mere trægt i resten af landet.

Kilder inden for boligbranchen mener, at priserne i Madrid og Barcelona har været nede og ramme bunden og er på vej op, mens det går lidt langsommere i resten af landet.

Det fremgår af oplysninger fra rådgivningsfirmaet CBRE.

Stilstand i otte år

Der er store forventninger til afsætningen af de mange millioner overskudsboliger, der har blokeret for en prisudvikling på det spanske boligmarked i snart otte år. De er i stort omfang er blevet overtaget af internationale investeringsfonde, som nu skal forsøge at få dem afsat til en rentabel pris.

Omkring halvdelen af landets ejendomsmæglere mener dog, at der fortsat vil komme et fald i prisen, især i kystområderne, hvor overskudslageret har været størst.

En undersøgelse viser, at 22 procent ud af 174 førende ejendomsmæglere mener, at investorerne vil være mere aktive i år. Resten vurderer at priserne vil være uændrede, eller let faldende.

Organisation har tro på tingene

- Der er tillid til en genopretning, siger Adolfo Ramírez-Escudero, formand for CBRE España.

54 procent af de adspurgte mener dog, at priserne fortsat skal ned, mens 46 procent siger, at det nu går den anden vej.

Ramírez-Escudero peger på, at den økonomiske genopretning nu er en realitet.

- Der er udsigt til en pæn økonomisk vækst i år, og det kan ikke undgå at have en afsmittende virkning på ejendomsmarkedet, siger han. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.