Boligrenten på det højeste niveau i 15 år
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 01/06/2023 - 07:00
Bolig
Boligejere med variable lån - og nye boligkøbere - får endnu et smæk.
De nye boligkøbere kan bare lade være med at købe, mens de eksisterende boligejere med de variable lån er fanget.
Måske underskriver boligejeren på billedet en forhøjelse af sit boliglån - hvis det kan lade sig gøre - så familien kan få en reduceret ydelse indtil videre…
Med udgangen af maj steg Euribor til 3,862 procent. Euribor er den rente, som de fleste finansielle institutter anvender til indekseringen af renten og derved ydelsen.

Et gennemsnitligt boliglån på 140.000 euro med en løbetid på 25 år med variabel rente, der i juni sidste år blev optaget med en Euribor på 1 procent, har nu en månedlig ydelse på 821,24 euro om måneden. Det vil sige 550 euro ekstra hver måned - eller 3.175 euro om året - i forhold til juni sidste år.
Euribor er fortsat med at stige i de seneste måneder, fordi ECB forventes at fortsætte med at hæve renten, hvilket markedet forventer, at de vil annoncere på deres næste møde den 15. juni.
- Den umiddelbare og altoverskyggende prioritet er at bringe inflationen tilbage til 2 procent, sagde ECB's præsident Christine Lagarde i denne uge.
Eksperter forventer faktisk, at Euribor vil overstige et gennemsnit på 4 procent i midten af året.
Kan måske også interessere dig
Et uventet bofællesskab: Boligkrisen driver spanske unge ind i klostrene
Fra bolignød til klosterfred: Det nye ″coliving″ for spanske unge.
Historisk tale og historiske medlemmer af Kongressen og Senatet
Historisk tale fordi det var første gang, En pave talte i Kongressen. Historiske medlemmer fordi jeg aldrig tidligere har set dem alle stå op og klappe.
Supermand med håndbremse
VIDEO: Udfordret på højdeskræk gik det ikke helt efter planen på landets næstlængste svævebane.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















