Boligsalget går op og ned
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 12/06/2012 - 12:52
Bolig
Der er ikke kun dårligt nyt fra ejendomsmarkedet. Men gode nyheder holder ikke længe.
Der er ikke kun dårligt nyt fra ejendomsmarkedet. Men gode nyheder holder ikke længe.
På De Kanariske Øer er boligsalget i løbet af første kvartal steget med 10,9 procent. Det er stik modsat tendensen i den øvrige del af landet, hvor boligsalget i samme kvartal faldt med 5,7 procent.
Faldt med 58 pct
Men næppe var de gode tal serveret, før der kom modsatrettede oplysninger fra ejendomshandlen på Kanarie-øerne i april, der på ny sendte markedet i bund med et fald på 20 procent i forhold til samme måned året før. Og det var mere end dobbelt så meget som i resten af landet.
Men også i resten af landet bliver boligsalget ved med at dykke. Værst ramt er Cuenca, hvor boligsalget i årets første kvartal gik ned med 58 procent, og Zaragoza med 33 procent.
Værst med nybyggeri
Der blev i alt foretaget 70.228 bolighandler i Spanien i løbet af føreste kvartal. Det er godt 3.500 færre end året før. Værst ramt var salget af nybyggeri, der dykkede med 32,7 procent, mens salget af brugte boliger steg med ni procent.
Meget tyder på, at Santa Cruz de Tenerife ligger højt på udlændinges ønskeseddel, når det gælder drømmebolig under sydens sol. Her blev der i første kvartal solgt 759 boliger til udlændinge, kun overgået af Alicante med 2.221 og Malaga med 951.
Mens indenlandske købere holder pengene i pungen, købte udlændinge i løbet af årets første tre måneder i alt 8.289 boliger; en stigning på 16,9 procent i forhold til året før.
Kan måske også interessere dig
Næsten halvdelen af de spanske husstande ejer deres bolig uden gæld
Noget overraskende tal fra det spanske nationale statistikinstitut (INE) for 2025.
Købte et landsted i Almería for 40.000 euro og har nu 100 oliventræer og gratis strøm
VIDEO: Det britiske par arbejder remote og har besluttet at hjemmeundervise børnene.
Turen fortsætter i smukke Baztán, der byder på lidt af hvert
Heksekunst, grotter og lækker mad.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















