Bombetrusler på Costa del Sol
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 25/03/2011 - 11:45
Krimi og katastrofe
Politiet har anholdt to brødre for at indgive bombetrusler mod et feriehotel i Marbella.
Politiet har anholdt to brødre for at indgive bombetrusler mod et feriehotel i Marbella.
De to brødre havde fremsendt en advarsel til den amerikanske efterretningstjeneste CIA, hvori de advarede mod et islamisk bombeattentat mod det amerikansk-ejede hotel Marriott's Marbella Beach Resort i Elviria i det østlige Marbella.
I advarslen stod der, at det islamiske terrornetværk Al Qaeda onsdag ville gennemføre et bombeattentat mod hotellet.
Medarbejdere stod bag
CIA tog advarslen alvorligt og kontaktede den amerikanske ambassade i Madrid, som derefter alarmerede politiets bombeeksperter.
Området omkring hotellet blev spærret af, mens sprængstofeksperter på diskret vis gennemsøgte hotellet. Det viste sig heldigvis ,at der kun var tale om falske trusler.
Det lykkedes samtidig den spanske efterretningstjeneste at opspore afsenderne af den falske bombetrussel, som viste sig at være to midaldrende brødre, som begge arbejder på det bombetruede hotel. Den ene af brødrene er ansat i køkkenet, mens den anden arbejder for et privat vagtværn i området.
Risikerer fængsel
Begge brødre kan nu se frem til en god lang tænkepause over det, de har gjort. Ifølge spansk terrorlovgivning kan der idømmes fængselsstraf for falske bombetrusler. Hvad motivet var, melder historien ikke noget om.
En dommer i San Sebastián i Nordspanien idømte i september sidste år en mand 12 måneders fængsel for at have at sendt falske trusler om et ETA-attentat mod et dommerkontor i Eibar.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.