Bon-kammerat med Gadaffi
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 18/04/2011 - 11:42
Samfund og Politik
Kritikken hagler ned mod Spaniens forhenværende konservative regeringsleder José María Aznar. Han kaldes for 'anti-spansk' og udemokr...
Kritikken hagler ned mod Spaniens forhenværende konservative regeringsleder José María Aznar. Han kaldes for 'anti-spansk' og udemokratisk, efter at han forleden kritiserede de vestlige landes angreb på Libyen.
Regeringspartiet PSOE's næstformand, José Blanco, kræver, at det konservative oppositionsparti tager afstand til Aznars udtalelser, hvori Gadaffi fremstår som en personlig ven.
- Aznars udtalelser er ikke gratis. Når Gadaffi forærer Aznar en hest, og hans søn tager de første skridt i Madrid, så begynder der at tegne sig et billede, og det må vi have undersøgt, siger Blanco.
En ekstravagant ven
José María Aznar var Spaniens konservative regeringsleder i perioden fra 1996 til 2004. Han kritiserede fredag åbent USA og flere europæiske lande for at have angrebet Libyen. Han funderede sine udtalelser i, at han mener, den libyske leder i de seneste otte år har været ven med den vestlige verden. Udtalelserne faldt på en konference på handelsakademiet på Colombia Universitet i New York mandag i sidste uge.
Her sagde Aznar, at Gadaffi ikke er 'dum', og at han siden krigen i Irak har støttet kampen mod den internationale terrorisme.
- Han er en ekstravagant ven, men dog en ven, og efter alt dette lancerer de vestlige lande nu et angreb mod ham, sagde Aznar.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.