Bonkammerat lokker Kronprins til Málaga
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 21/03/2012 - 12:56
Kendte & kongelige
På lørdag får Málaga fornemt besøg, når Spaniens Kronprins Felipe og hans Letizia skal være med ved et eksklusivt bryllup hos prinsens go...
På lørdag får Málaga fornemt besøg, når Spaniens Kronprins Felipe og hans Letizia skal være med ved et eksklusivt bryllup hos prinsens go'e kammerat.
Endelig skal en af landets mest eftertragtede 'guld-singler' den 45-årige Alvaro Fuster nemlig sige 'si' i kirken, og hvis alt gået efter planen, siger han det til den 33-årige skønhed Beatriz Mira. Det er kun små fire måneder siden, at parret mødte hinanden, men de besluttede hurtigt, at ”det skulle være dem”.
Smukke Beatriz Mira
Brylluppet holdes på det historiske og eksklusive landsted Hacienda de Nadales, der ligger lige uden for Málaga. Her skal der være stor fest for de 400 inviterede gæster.
Hacienda de Nadales byder på smukke omgivelser...
...og borddækninger
Kronprinsens hemmelige stævnemøder
Kronprinsen mødte Álvaro Fuster i skolen Colegio Los Rosales i Madrid, og lige siden har de to været helt nære venner.
Faktisk blev Fuster familiens villa i Madrid brugt som hemmeligt mødested på det tidspunkt, hvor Kronprinsen var kæreste med Isabel Sartorius og senere den norske fotomodel Eva Sannum. Her kunne de nemlig mødes i skjul for pressen og andre nysgerrige.
Så prinsen kan naturligvis ikke gå glip af vennens bryllup, og han ventes at troppe op sammen med Letizia og flere andre par fra det spanske jetset.
Kronprinsparret
Kongelig ekspres-bryllup
Kronprinsparret ventes dog ikke at overnatte i Málaga. De har i hvert fald ikke booket noget hotel, og meget tyder på, at de kører direkte fra lufthavnen til den religiøse ceremoni.
Ud over kronprinsparret kommer også andre kendte spanske kendisser, virksomhedsledere og kunstnere, samt – uden tvivl - en hob af nysgerrige journalister og fotografer, der næppe vil gå glip af forårets store bryllup.
Beatriz Mira sammen med modedesigneren Alma Aguilar
Bruden, Beatriz Mira, som er fra Málaga, var gennem ni år kæreste med den kendte sanger Carlos Baute. Mira er kommunikationschef for modedesigneren Alma Aguilar, som i øvrigt også kreerer brudens kjole.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.