Bordel-sabotør løsladt mod kaution
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 11/02/2011 - 15:40
Krimi og katastrofe
Den 19-årige mand, der i raseri sidste uge torpederede et bordel med en stjålen bil, er i dag blevet løsladt mod kaution.
Den 19-årige mand, der i raseri sidste uge torpederede et bordel med en stjålen bil, er i dag blevet løsladt mod kaution.
Dramaet fandt sted i bordellet S'cándalo i Málagas industrikvarter Gualdahorce lige overfor bilsyns-centret ITV.
Natten til søndag sidste weekend blev den unge mand så sur på en af bordellets piger – uvist af hvilken årsag - at han i rent raseri stjal en bil i nabokvarteret. og kørte i vild fart 20 meter ind gennem receptionen. I den ældre Ford Escort brasede han i vild fart gennem et jerngitter til klubbens hoveddør, fortsatte ind gennem hallen, ramte undervejs disken i receptionen og kolliderede efter 20 meter med en trappe, som stoppede hans angreb.
Hærværket blev filmet af lokalets overvågningskamera, og manden blev kort efter pågrebet
Manden er marokkansk statsborger med fransk pas. Han bliver nu mødt af et erstatningskrav på 30.000 euro for de ødelæggelser, han forårsagede.
S'cándalos personale hævder, at manden tidligere havde forsøgt at stjæle en mobiltelefon og 50 euro fra en af bordellets piger.
Den unge mand svor højlydt hævn, da han blev smidt ud af bordel-vagterne, og han var altså så ophidset, at han besluttede sig for det nye, men alternative, besøg i bordellet.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.