Borgere anmelder rygere
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 04/01/2011 - 13:03
Samfund og Politik
'Stik-en-ryger'-opfordringen virker tilsyneladende over al forventning. Forbrugerrådet FACUA har foreløbig modtaget omkring 800 henven...
'Stik-en-ryger'-opfordringen virker tilsyneladende over al forventning. Forbrugerrådet FACUA har foreløbig modtaget omkring 800 henvendelser om overtrædelse af rygeloven. Loven trådte i kraft den 2. januar.
Hovedparten af klagerne går på, at der fortsat ryges i lokaler ved tog- og busstationer, uden for sundhedscentre og sygehuse og på legepladser.
Formand for landets hotelsammenslutningen, La Federación Española de Hostelería, José María Rubio, siger, at loven er til for at blive overholdt - uanset om man kan lide det eller ej.
- Der er ingen grund til at frygte, at barerne bliver tomme, eller at folk spiser hjemme, fordi de ikke må ryge, siger han.
Også flere borgergrupper mener, at rygeloven vil gøre det rarere at gå ud, fordi man slipper for en ubehagelig stank af røg i lokalerne.
Men ikke alle er lige begejstrede. Formanden for den spanske ryger-klub, Javier Blanco, kalder forbrugerforeningens opfordring til anmeldelse af lovovertrædere for ”forfærdelig” og ”stalinistisk”.
Han mener, at rygeloven har betydet et skridt tilbage for friheden og indbyggernes ret til selvbestemmelse.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.