Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

”Borgerkrig” i Barcelona

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 02/09/2014 - 00:01

Bolig Penge & Forbrug Samfund og Politik


Barcelona Kommune rømmede for nylig 35 ferielejligheder, fordi turisterne havde opført sig dårligt. Beboerne i det fine kvarter Barceloneta l...

Barcelona Kommune rømmede for nylig 35 ferielejligheder, fordi turisterne havde opført sig dårligt. Beboerne i det fine kvarter Barceloneta lagde pres på borgmesteren, der lovede, at udlejerne ”ville blive plukket”. Nu er konflikten der.

 

Læs baggrundshistorien: Ferielejligheder skal rømmes

 

Barcelonas Byråd og lokale beboere i det attraktive Barceloneta-kvarter er gået i fælles offensiv mod uciviliserede turister. Men nu møder de modstand fra den alternative beboerforening i det berørte område.

 

Det eftertragtede Barceloneta kvarter ligger på en lille halvø uden for Barcelonas centrum

 

Gadebillede fra El Reval kvarteret

 

”Vi forstår, at de turister, der rejser rundt uden en klink på lommen, er nød til at bo billigst muligt og slår sig løs, når de endelig er på ferie. For os ville det være en luksus at kunne gøre det samme, men økonomisk når slet ikke op til deres niveau”, fremgår det af en erklæring fra beboerforeningen La Assemblea del Raval, der er en udløber af 15-M bevægelsen.

 

Prostitutionen florerer

 

El Raval er et af de hårde kvarterer i Barcelonas centrum, hvor der bor et stort antal immigranter, fattige og hjemløse. Samtidig er politiet konstant i kamp mod den omfattende prostitution i gaderne.

 

”Vi er et gadekryds af folk, der er blevet fordrevet fra vores hjem, fordi vi ikke længere havde råd til at blive boende, hvor vi var”, oplyser foreningen.

 

Mange af indbyggerne er kommet til El Raval under krisen. De har været nødt til at forlade deres hjem, enten fordi de ikke kunne betale husleje eller ydelserne på deres boliglån.

 

”Vi er tvunget til at bo sammen med dårligt stillede, der har baggrund i andre kulturer og nationaliteter. Derfor generer ”lavpristurister” os ikke", lyder det.

 

El Raval gruppen understreger dog, at accepten af turister ikke er ensbetydende med, at man er tilfreds med de nuværende forhold.

 

”Vi afviser en byplan, der er alene tilgodeser penge og de, der tjener på spekulation som eksempelvis de, der tjener på udlejning af de usle lejligheder til de dårligst stillede turister. Hver gang, der biiver bygget et hotel, sker det på bekostning af et boligområde, hver gang der bliver åbnet et nyt shoppingcenter, lukker en af de gamle købmandsbutikker, og det lokale miljø dør hen", mener gruppen.

 

Gruppen kritiserer også, at tusindvis af personer har været nødt til at opgive deres hjem på grund af arbejdsløshed og er tvunget til at flytte andre steder hen.

 

"Det sker, når kapitalen overtager bycentrum og de lokale bliver fordrevet til fattig-områder. Det er den politik, vi er imod", understreger man.

 

Siden 2008 er der forsvundet mere end 35.000 jobs i den catalanske hovedstad.

 

Mere viden?

Hvis du vil vide mere om 15-M-bevægelsen, så skriv '15-M' i søgefeltet øverst til højre på siden og klik på SØG.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.