Boris Becker tvunget til at sælge
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 26/03/2012 - 12:28
Penge & Forbrug
Den tysk-sprogede avis på Balearerne, Mallorca Zeitung, rapporter, at den pensionerede tyske tennisspiller Boris Becker er nødt til at sælge ...
Den tysk-sprogede avis på Balearerne, Mallorca Zeitung, rapporter, at den pensionerede tyske tennisspiller Boris Becker er nødt til at sælge sin historiske landejendom ved naturparken i Arta i Palma på grund af gæld.
Ubetalte regninger for fem års havearbejde og pasning af huset er nu nået op i 276.000 euro - plus moms.
Den tyske avis, Bild Zeitung, bragte sidste sommer en artikel om den gældsplagede eks-tennisspiller, der forgæves havde forsøgt at slippe af med ejendommen i fem år.
Prisen for Beckers residens på den spanske ferieø er ifølge et andet tysk tidsskrift, Bunte, på mellem 15 og 18 millioner euro. Boris Becker købte huset i 1997 for 1,5 millioner euro, oplyser Typically Spanish.
Det er denne ejendom, som Boris Becker nu forsøger at sælge
Har før været i økonomiske problemer
Den spanske advokat i Palma de Mallorca, De la Mata, hævder ifølge dagbladet El País, at Becker også skylder 490.000 euro til to lokale byggefirmaer, der har foretaget flere renoveringer af villaen.
De lokale myndigheder har tidligere krævet, at Beckers ejendom blev revet ned, fordi den var blevet tre gange større end tilladt.
I 2002 blev Becker fundet skyldig i skatteunddragelse ved en domstol i München og idømt to års fængsel. Den pensionerede tennisstjerne slap dog for at ruske tremmer ved at betale en bøde på omkring en halv million euro.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.