Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Borte, borte – tit!

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 24/05/2013 - 07:44

Krimi og katastrofe Penge & Forbrug Samfund og Politik


Det er ikke småpenge spanske skatteborgere har til at stå rundt omkring i udenlandske aktiver. Beløbet er så stort, at man kunne bygge ca. 1...

Det er ikke småpenge spanske skatteborgere har til at stå rundt omkring i udenlandske aktiver. Beløbet er så stort, at man kunne bygge ca. 12 Femern Bælt-forbindelser for pengene.

 

Fristen for indberetning af formuer, konti, aktiver og ejendom i udlandet udløb her den 30. april, og det var regeringens forventede skøn, at der ville blive indberettet formuer for hen ved 40 milliarder euro.

 

Dobbelt op

Men det var langt fra nok. Det særlige skatte-amnesti fik næsten dobbelt så mange euro frem i dagens lys, så lige godt 131.000 skatteydere i Spanien deklarerede formuer for hele 87,7 milliarder euro, eller svarende til gennemsnitlig 669.000 euro eller næsten 5 millioner DKK.

 

De deklarerede formuer slipper for trusler om bøder og beskatning på 150 procent af det unddragne beløbs størrelse.

 

Helt konkret er der tale om 129.925 skatteborgere, der har deklareret konti og udenlandske aktiver for godt 67 milliarder, mens resten er firmaer og selskaber.

 

Fart på

I midten af marts, da der bare var halvanden måned tilbage til, at den særlige skatteamnesti 'Model 720' udløb, havde kun 3.000 valgt at indberette deres ejendom i udlandet. Men trusler om bøder og kanon-høj beskatning har åbenbart givet pote, for i løbet af den næste måneds tid eksploderede antallet skatteydere, der lod deres udenlandske aktiver indberette.

 

I erklæringen indgår der ikke (endnu) noget krav om yderligere skattebetaling, men den strammer løkken om skatteydere med udenlandske aktiver i skattely. For hvis skattevæsenet opdager, at en skatteyder ikke har indberettet aktiver på sin udenlandske konto, vil det blive tolket som forsøg på skatteunddragelse, og det kan ende med bøde og en marginal beskatning på 52 procent.

 

Ifølge den nye lov skal indehaverne af aktiver udenfor Spanien indsende den elektroniske model 720-erklæring, hvis værdien overstiger 50.000 euro.

 

Reglerne gælder for investeringskonti, bankkonti og kontanter i udlandet og der skal opgives detaljerede oplysninger om indehaver og depoter, aktier i udenlandske selskaber, forsikringer, ratepensioner og livrenter, ejendomme i udlandet etc.

 

 

Kommentarer

Sikke en masse sludder om "sorte penge" For det første, var det ikke muligt at indberette fakta om indeståender i udlandet (f.eks. Danmark) før end langt henne i marts, da skemaet 720 endnu ikke forelå, og rådgiverne ikke endnu kunne få svar på opklarende spørgsmål. Der var, og er stadig meget uklare forhold omkring punkter i det berygtede skema... Dernæst skrives i artiklen, at alle indberettede konti drejer sig om "sorte" penge. Det er noget sludder. F.eks. skulle mine egne pensionsdepoter og opsparingskonti i DK indberettes. Jeg kan garantere for, at det IKKE drejer sig om sorte penge. Men højt beskattede danske midler....Derfor er de svimlende summer, som I nævner, helt ukorrekte... Indberetningerne gjaldt i høj grad ganske almindelige lovlydige borgere som undertegnede.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.