Bortfører ville gifte sig med ni-årig
Skrevet af , man, 17/03/2014 - 11:18
Krimi og katastrofe
Lille pige blev kidnappet for at blive gift med en fremmed mand midt i junglen i Bolivia. Hvorfor i alverden forældrene tillod rejsen er en gå...
Lille pige blev kidnappet for at blive gift med en fremmed mand midt i junglen i Bolivia. Hvorfor i alverden forældrene tillod rejsen er en gåde. Pigen boede syv måneder i junglen, før hun blev fundet.
Mystiske omstændigheder i forbindelse med bortførelsen af en ni-årig pige fra Barcelona. Kidnapperen, den 35-årige Groves Morales, er anholdt, og pigen er nu ved at blive undersøgt for fysiske og psykiske skader efter syv måneders fangenskab i en jungle i Bolivia.
Der er endnu ikke nogen forklaring på, hvorfor forældrene lod deres lille datter rejse med en ukendt mand til et fremmed land.
Ti dage blev til syv måneder
Kidnapperen havde sagt, at de skulle være væk i ti dage. Men kort efter ankomsten til mandens hjemland forsvandt både han og pigen sporløst, og der gik hele syv måneder, før det lykkedes de spanske myndigheder at opspore manden midt i den bolivianske regnskov.
Pigen boede til daglig sammen med sin marokkanske familie i L'Hospitalet de Llobregat i Barcelona. Forældrene fortæller, at pigen var blevet inviteret på ferie af naboen, og at de syntes, at det ville være en fantastisk oplevelse for hende.
Den ni-årige var rejst på marokkansk pas, men havde ikke fået noget visa, og hun burde derfor været nægtet indrejse til Bolivia. Hendes bortfører rejste på falsk pas og identitet.
Manden har boet i Barcelona i seks år, og havde i det sidste års tid været nabo til den marokkanske familie.
Sat i tvangsarbejde
Den lille pige blev sat til at arbejde i koka-plantager, og sælge frugtsaft på det lokale marked som de øvrige kvinder i området. Politiet mener, at den ni-årige fungerede som mandens hustru, og at hun skulle tage sig af husligt arbejde.
Hun blev fundet den 8. marts, mens hun lå og sov på et snavset gulv i et landsbysamfund .
Hun begyndte at græde, da hun hørte os tale et sprog, hun var bekendt med, sagde Guardia Civil chef, Álvaro Moreno, under en pressekonference.
Han sagde, at det var lokale koka-plantedyrkere, der havde givet et tip om, hvor pigen var. De ville gerne af med Morales, for at undgå at politiet på et tidspunkt skulle begynde at snuse rundt i området.
Medlem af sekt
Der er ingen oplysninger, om den ni-årige har været udsat for voldtægt.
Det viser sig, at kidnapperen for syv år siden var anklaget for vold mod sine kusiner, men at de bagefter frafaldt sigtelserne.
Han hævdede overfor den marokkanske familie, at han var muslim, men det viste sig, at han tilførte en dybt religiøs evangelisk sekt til en ny verdensorden.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.