Brandfolk kæmper mod pyromaner
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 30/03/2012 - 11:27
Krimi og katastrofe Vejr og natur
Tørken sætter sine skræmmende spor. I Nordspanien er mindst 1.000 hektar skov brændt ned under omfattende skovbrande, der hærger et stort o...
Tørken sætter sine skræmmende spor. I Nordspanien er mindst 1.000 hektar skov brændt ned under omfattende skovbrande, der hærger et stort område i Cantabrien.
Ministeren for formandskab og retfærdighed, Leticia Diaz, og ministeren for husdyravl, fiskeri og udvikling af landdistrikter og Blanca Martinez koordinerer her arbejdet med at slukke brande (Foto: Lara Revilla)
Brandfolk kæmper endnu med at få bugt over otte brande, mens det er lykkedes at få kontrol med resten af de 150 brande, der har været i området siden sidste søndag.
Knokler non-stop i skiftehold
Dalende temperaturer i de seneste par dage har hjulpet brandfolkene i kampen mod flammerne. 520 personer arbejder non-stop i tre-holdsskift for at få styr på situationen. Der er desuden indsat særlige enheder fra militæret og skovbruget, to helikoptere og to brandslukningsfly.
Mange regioner har besluttet at fremskynde det særlige tørkedekret, som betyder, at det vil være forbudt at bruge åben ild. En stor del af skovbrandene i Spanien antændes ved uforsigtig omgang med ild.
Pyromaner anholdt
To mistænkte pyromaner er foreløbig anholdt i forbindelse med brandene. Politiet i Puentenansa anholdt tirsdag en 43-årig mand, som var i gang med at tænde bål flere steder, og i Rionansa blev en lokal beboer anholdt, mistænkt for at have antændt bål tre steder i et skovområde nær San Sebastian.
En talsmand for skovudvalget i Cantabrien siger, at branden skyldes et sammenfald af forskellige omstændigheder, men at det er helt usædvanligt med et så stort antal skovbrande i regionen.
Regional-styrelsen overvejer at forhøje beredskabet i El Plan de Protección Civil de Incendios Forestales de Cantabria (Infocant) fra niveau et til niveau to, hvilket vil være første gang nogensinde.
Se video
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.