Britiske royalister til kamp mod strømafbrydelser
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 03/05/2011 - 11:40
Kendte & kongelige
Er der noget, der kan få briterne op af stolen, så er det fodbold. Meeeen det er tilsyneladende ikke det eneste. Også bryllupper kan fyre op ...
Er der noget, der kan få briterne op af stolen, så er det fodbold. Meeeen det er tilsyneladende ikke det eneste. Også bryllupper kan fyre op under englænderne.
Flere hundrede briter i Mijas Kommune var nemlig ved at gå ud af deres gode skind, da elværket Endesa sidste uge meddelte, at der fredag formiddag ville være el-afbrydelser i landområderne El Valtocado og Rosa de Piedra, hvor der bor et stort antal britiske statsborgere. Elnettet skulle repareres og udbedres, oplyste Endesa.
Men det ville de royale briter bestemt ikke finde sig i.
Ordre om udsættelse
De sendte derfor en delegation af sted til kommunens udlændingekontor med ordre om at ændre ved den planlagte el-afbrydelse til området.
”Alle andre dage, men ikke lige når vores prins skal giftes”, lød beskeden.
Det service-mindede personale på udlændingekontoret i Mijas greb med det samme telefonen og fik udsat elselskabets planlagte strømafbrydelse, så briterne slap for sort skærm.
Mange briter i Mijas samledes fredag foran stor-skærme hos venner og bekendte for at se William og Kate give hinanden deres ja.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.