Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Pas på dit betalingskort

Skrevet af , tor, 19/06/2014 - 01:00

Penge & Forbrug


Betalingskort er et smart alternativ til kontanter, men det kræver varsomhed, som alt andet. Troels Holmberg, seniorøkonom hos Forbrugerrådet...

Betalingskort er et smart alternativ til kontanter, men det kræver varsomhed, som alt andet. Troels Holmberg, seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk, giver dig en håndfuld gode råd, så du undgår problemer og sparer penge.

 

- Betalingskort er en fordel frem for kontanter, da det er billigere for dig. Der er gebyr og vekselomkostninger, når du skal hæve kontanter eller veksle danske penge til udenlandske.

 

Det bliver endda endnu billigere. Læs dagens historie om nye gebyrgrænser.

 

Altid euro over kroner

Hæver du penge i en automat i Spanien med dit danske betalingskort får du ofte valget mellem at blive trukket i euro eller danske kroner.

 

- Vælg altid euro. Reglen er, at det altid er billigst at vælge den lokale valuta, uanset hvor du er, siger Troels Holmberg.

 

På sikkerhedsfronten er pinkoden det vigtigste. Husk den, og hvis du har mere end et betalingskort, så kan det være en god ide at bruge en pinkodehusker. Du kan få den i de fleste banker eller printe en ud selv.

 

- En pinkodehusker er en god ide, men man skal huske at bruge den efter bankens anbefalinger, siger Troels Holmberg.

 

Det er en rigtig dårlig ide at have en seddel liggende med pinkoden på, uanset om det er i din pung eller gemt under hovedpuden, hvis det ikke er en pinkodehusker.

 

Skriv koden på en smart måde eksempelvis de sidste fire blå felter, og fyld resten ud med tal

 

Hav gerne to kort med. Det er en ekstra sikkerhed, hvis det ene bliver væk eller stjålet. Så kan du få kortet spærret og fortsætte med dit reservekort uden at spekulere mere over det.

 

Dæk pinkoden til, når du taster den ind. Hæver du penge i en automat, kan du kaste et blik på hæveautomaten, inden du bruger den. Der er set tilfælde, hvor der er sat udstyr på automaten, som aflurer din kode. Det er dog et sjældent fænomen.

 

- Vi har en rigtig god forbrugerlov på området, og der er normalt ikke grund til at være alt for paranoid, understreger Troels Holmberg.

 

Tjek kontoen

Hvis du har en smartphone kan du følge med i, hvad der sker på din konto med hjælp af en app fra din bank. De fleste banker giver dig i øvrigt mulighed for at få sendt en SMS, hvis der bliver hævet over et bestemt beløb.

 

Troels Holmberg fra Forbrugerrådet er med i denne uges Radio Solymar Weekly, hvor du kan høre hele interviewet om betalingskort. Han fortæller for eksempel om, hvornår og hvordan du er dækket, hvis nu uheldet er ude.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.