Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Bukker under for krise

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 30/05/2012 - 12:33

Samfund og Politik


Spaniens Nationalbankdirektør Miguel Angel Fernandez Ordonez bukker under for krisen og meddeler, at han går af i utide. Hans uansvarlighed ka...

Spaniens Nationalbankdirektør Miguel Angel Fernandez Ordonez bukker under for krisen og meddeler, at han går af i utide. Hans uansvarlighed kan vise sig at være strafbar, og en undersøgelse er i gang.

 

Nationalbankens topchef forlader sin post den 11. juni. Det er en måned inden perioden reelt udløber den 12. juli, og det er den samme dag, som bankerne skal fremlægge en rapport over de reformer, der skal gennemføres for at sikre soliditeten.

 

Uansvarlig ledelse

Ordoñez begrunder sin beslutning med ”hensynet til de vigtige beslutninger, der skal træffes i forbindelse med regeringens økonomiske reform” og for at give sin efterfølger tid til at sætte sig ind i sagerne.

 

Meget tyder dog på, at årsagen til topchefens afgang findes i beskyldninger om en ”uansvarlig håndtering” af krisen inden for banksektoren.

 

Nationalbanken er under heftig kritik for at have at tilladt landets kriseramte sparekasser at optage lån uden nogen form for risikokontrol, hvilket kan være strafbart.

 

Strafbar?

Anklagemyndigheden i Madrid har netop indledt en undersøgelse af Nationalbankdirektøren samt to tidligere topchefer fra den kriseramte Bankia-sparekasse, Rodrigo Rato og Miguel Blesa, for påståede uregelmæssigheder i forbindelse med bankens ledelse.

 

Ifølge en kendelse fra den 21. maj mener dommeren, at anklagerne mod de involverede parter ”for grov uagtsomhed muliggør eksistensen af en strafbar handling”.

 

Dette kan være det første skridt i retning af en straffesag mod Bankias katastrofale ledelse. Bankens regnskab for 2011 sluttede med et gigantisk underskud på næsten tre milliarder euro, mens moderselskabet BFA mandag fremlagde sine røde regnskabstal, der peger i retning af endnu et solidt underskud på 3,3 milliarder euro.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.