Butiksejer likvideret
Skrevet af Pia Bruun, tir, 21/09/2010 - 10:59
Samfund og Politik
Et makabert overfald på ejeren af en slagterbutikskæde i Cartagena, hvor tre maskerede personer skød og dræbte en 60-årig mand, minder mest af...
Et makabert overfald på ejeren af en slagterbutikskæde i Cartagena, hvor tre maskerede personer skød og dræbte en 60-årig mand, minder mest af alt om en hævnakt eller et internt opgør.
Det oplyser regeringens delegerede i Murcia, Rafael González Tovar. Han begrunder sin vurdering med, at der ikke blev fjernet eller stjålet noget under aktionen.
”Det her ligner mere en likvidering”, siger Tovar.
De tre bevæbnede gerningsmænd brød natten til søndag ind i en landejendom i Murcia, hvor den 60-årige ejer af butikskæden Franvi Kød boede sammen med sin hustru. Kvinden blev bundet, og hendes mand dræbt på stedet af skud hovedet.
Den dræbtes hustru har siden forsikret, at hendes mand ikke skylder nogen penge væk, men at firmaet - ligesom mange andre - lider under den økonomiske krise.
Ifølge regeringens talsmand forsvandt gerningsmændene ud gennem det samme vindue, som de var kommet ind af, uden at have taget eller rørt ved nogen værdigenstande.
Kan måske også interessere dig
Hvorfor er Ceuta en spansk by?
INDSIGT: Tag med på en historisk rejse med byens officielle krønikeskriver.
Puigdemont klager over Spanien til EU-Kommissionen
Forfatninsdomstolen tager hul på amnestiloven den 22. september.
Cykelløbet i morgen, hvor vi vil savne Jonas
Få indsigt i de syv etaper samt start- og målbyerne med inspiration til egne oplevelser.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















