Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Byggeriet smasket ned til 1960'er niveau

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 11/06/2012 - 07:00

Bolig


Vi skal ikke bare fem eller ti år tilbage i tiden, for at finde en lignende lav aktivitet inden for byggebranchen. Vi skal derimod hele 50 år ...

Vi skal ikke bare fem eller ti år tilbage i tiden, for at finde en lignende lav aktivitet inden for byggebranchen. Vi skal derimod hele 50 år tilbage.

 

Produktiviteten inden for byggeriet i Málaga Provinsen befinder sig nu på samme lave niveau, som i begyndelsen af 1960'erne. Det oplyser formanden for byggeriet og promotorernes sammenslutning, ACP, José Prado.

 

- Vi befinder os helt udenfor de parametre, der bruges for at måle produktiviteten inden for sektoren, sagde en nedslået Prados på et pressemøde i sidste uge.

 

Kun lidt over 1.000 nye boliger

De seneste tal viser, at vi skal helt tilbage til 1960, hvor der 'kun' blev opført 2.004 boliger. Sidste år blev der godkendt opførelse af 1.186 nye boliger i Málaga Provinsen.

 

Prado anslår, at krisen indenfor byggeriet har ført til tab af mindst 65.000 arbejdspladser, hvoraf de 44.000 svarer til nedgangen i byggeriet og de resterende 22.500 til en nedgang i offentlige investeringer i infrastruktur.

 

Der blev sidste år solgt i alt 9.286 nye boliger fra ejendomsmæglere, byggefirmaer og bankernes lager. Prados mener, at der står yderligere mindst 10.000 tomme boliger, der skal sælges, inden der igen kommer gang i nybyggeriet.

 

Russiske købere stod med en andel på 19 procent for hovedparten af sidste års salg til ikke-residente.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.