CAM i knibe
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 31/03/2011 - 11:42
Penge & Forbrug
Sparekassen La Caja de Ahorros del Mediterráneo (CAM) er i alvorlig knibe, efter at fusionsplanerne med de øvrige tre spanske sparekasser, Caj...
Sparekassen La Caja de Ahorros del Mediterráneo (CAM) er i alvorlig knibe, efter at fusionsplanerne med de øvrige tre spanske sparekasser, Cajastur, Caja Cantabria og Cajas Extremadura i går brød sammen.
Derfor besluttede CAM's ledelse i går at søge om økonomisk støtte fra statens omstrukturerings-fond, FROB.
For stor gæld
Sammenbruddet i forhandlingerne kom, efter at de øvrige tre sparekasser i går afviste et udkast til finansiering af sparekassens gæld og optagelse i den planlagte fusion. Forhandlingerne om en sammenslutning af de fire sparekasser har stået på siden sidste år.
Årsagen til sammenbruddet er usikkerheden om finansiering af CAM's gæld og solvens.
Kræver ny redningsplan
I en udtalelse fra CAM's hovedkontor i Alicante fremgår det, at banken nu vil overveje et forslag fra den spanske centralbank om økonomisk støtte fra den særlige omstrukturerings-fond, som skal forhindre krise i den spanske banksektor.
Den spanske centralbank har nu lagt øget pres på sparekassens ledelse for at fremlægge en konkret redningsplan.

Kan måske også interessere dig
Nye toldregler og butiksdød: En ny virkelighed for europæisk forbrug og mode
Den Europæiske Union strammer grebet om billige småpakker fra Kina med en ny fast toldsats
Tragisk lavineulykke i de spanske Pyrenæer
Begravet under flere meter tung sne.
Spanien Rundt med Kate & Peter (15)
Velkommen til 15. del af Spanien Rundt, hvor vi følger Kate og Peter Quist fra San Esteban de Gomaz.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















