Coín-vej endelig færdig
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 28/01/2011 - 10:54
Samfund og Politik
Der er godt nyt for trafikanter mellem Coín og Costa del Sol. Efter to års irriterende vejarbejde er den nye landevej A-7053 mellem Alhaurín ...
Der er godt nyt for trafikanter mellem Coín og Costa del Sol. Efter to års irriterende vejarbejde er den nye landevej A-7053 mellem Alhaurín el Grande og Mijas Costa nu igen åben for trafik.
Vejsving er rettet ud, og kørebanerne er udvidet til syv meters bredde, hvilket betyder, at hastigheden på strækningen nu er sat op til 80 km./t.
Gennem de to år, vejarbejdet har stået på, har de omkring 9.000 bilister, der dagligt benytter strækningen, måttet køre en lang omvej over Mijas Pueblo eller forbi Monda og Ojén. For de fleste betød det en halv times ekstra kørsel - hver vej vel at mærke.
Strækningen er på 8,8 km. og er en af de vigtigste vejstrækninger mellem landbrugsområderne i Guadalhorce og den vestlige del af Costa del Sol.
Den nye landevej kategoriseres som en Carretera Regional, hvilket er en blanding mellem en traditionel landevej og motortrafikvej.
Den ny landevej blev indviet af formanden for offentlige anlægsarbejdet i Andalusien, Pedro Rodríguez Armenteros, provinsdelegeret, Enrique Benítez, og Mijas borgmester, Antonio Sánchez.
Kan måske også interessere dig
Her er spaniernes største bekymringer
Bolig, politisk klima og indvandring. Se også det seneste politiske barometer
Spansk politi knuser skruppelløst kriminelt netværk med rødder i Afrika
VIDEO: Moderne mafia er stækket i Spanien, men hvordan beskytter man sig mod den slags?
Alcázar de San Juan – endnu en skjult perle
By med historie og charme.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















