Nu kan du få bagagen opbevaret på knap 2.400 posthuse
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 26/03/2024 - 10:39
Turisme
Correos vil have en bid af turist-kagen.
Udtjekning er klokken 11, og så er der fem timer til, at flyet går! Ingen orker at slæbe rundt på bagagen i timevis, og så ender den sidste feriedag ofte med bare at blive noget kedeligt venteri.
Men nyt initiativ kan ændre det.
Correos har nemlig annonceret et nyt initiativ, hvor man vil stille sine 2.388 posthuse i Spanien til rådighed for opbevaring af bagage.
Den offentlige virksomhed vil tilbyde denne service til alle, der ønsker at opbevare kufferter eller andre personlige genstande. De vil blive opbevaret sikkert og bevogtet i alt fra en time og op til 15 dage.
Let og sikker opbevaring
Tjenesten kan bestilles på et hvilket som helst postkontor, og prisen varierer alt efter vægt varighed. I overensstemmelse med de gældende regler må smykker, værdigenstande og såkaldt uacceptabelt indhold ikke efterlades i skabet, og alt skal desuden være pakket forsvarligt ind.
Ifølge en meddelelse fra virksomheden skal man blot udfylde en formular og betale for det ønskede tidsrum, og så er man fri til at gå ud og opleve uden bagage. Men husk lige at tjekke, hvornår det lukker ...
Correos har i øvrigt også en særlig bagageservice for alle camino-rejsende, der hvert år ankommer til Santiago de Compostela i A Coruña. Her tilbyder virksomheden pilgrimme - ud over at leje det personligt på hovedkontoret i byen - muligheden for online at leje et skab til rygsække og cykler og dermed lette planlægningen af besøget i den galiciske hovedstad.
Kan måske også interessere dig
Málaga investerer 16 millioner euro i ny ambitiøs turismeplan
VIDEO: ″Plan Turístico de Grandes Ciudades″ præsenteretsaf Málagas borgmester, Francisco de la Torre, sammen med repræsentanter fra den andalusiske regering.
Guardia Civil advarer: Ny obligatorisk V16-lanterne er en gave til biltyve og ”pirat-kranvogne”
Siden den 1. januar er den geolokaliserede V16-lanterne blevet obligatorisk i Spanien. Men nu råber Guardia Civil vagt i gevær.
Flodtur med den for evigt knastørre bikini
Let tur for de fleste, men husk at bestille en taxi på forhånd...
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.





















