Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Costa Blanca trafikanter i kø

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 01/10/2013 - 09:43

Fly & trafik


Trafikanter på den gamle landevej N-332 i Alicante må væbne sig endnu en god portion tålmodighed, når det gælder kø og ventetid.

Trafikanter på den gamle landevej N-332 i Alicante må væbne sig endnu en god portion tålmodighed, når det gælder kø og ventetid.

 

Det gælder på strækningen gennem turistbyerne Cullera, Favara, Xeraco, Gandia, Bellreguard, Palmera, l'Alqueria de la Comtessa, Oliva, Gata de Gorgos, Benissa og Altea.

 

Helt ufatteligt
Der er nemlig endnu ikke nogen dato for, hvornår de op mod 60.000 biler, der cirkulerer på strækningen, bliver ført uden om byerne i de 11 kystkommuner.

 

En stor del af køretøjerne er lastbiler, og det skaber store gener med tæt trafik, larm og os i flere byer som Oliva og Altea.

 

Chef for lastbilchaufførernes forbund i Valencia, Manuel Miñés, siger, at det er det ”helt ufatteligt, at en tungt trafikeret landevej, som forbinder to store provinser, endnu ikke er udvidet til motortrafikvej”, skriver lasprovincias.es.

 

Vejarbejde stået stille i årevis

På strækningen mellem Valencia og Alicante er der endnu omkring 100 kilometer landevej uden autoværn og midterrabat. Meget bedre bliver det ikke af, at arbejdet på de eneste to ringveje, der er under opførelse, nu har ligget stille i fire år. I Benissa gik vejarbejdet i stå i 2009, da firmaet bag anlægsarbejdet gik konkurs.

 

Der mangler at blive lavet 4,65 kilometer vej og 15 millioner euro, for at arbejdet kan blive færdigt.

 

Manuel Miñés siger, at ”administrativt er man klar til en ny licitation, men der mangler politisk vilje”.

 

Ringvej er umulig

Ringvejen Cullera-Favara, der er på 12,4 kilometer, ligger også stille. Vejarbejdet skulle have været færdigt i 2011, men gik i stå for tre år siden, efter at der bare var lavet 25 procent af strækningen. Nu skal vi formentlig helt frem til 2017, før der igen kommer gang i vejarbejdet.

 

Det er mangel på penge til anlægsarbejdet på N-332, der er årsag til de kaotiske trafikforhold.

 

Under er møde med borgmestrene for Bellreguard, Palmera, l'Alqueria de la Comtessa og Oliva forklarede generaldirektøren for Fomento-ministeriet, Manuel Niño, at ringvejen Safor Syd er ”umulig”.

 

Det drejer sig om en et akut behov for forbedring af trafikforholdene på den 7,5 kilometer strækning, der går uden om byerne. Der er aftalt et nyt møde i midten af oktober mellem repræsentanter for Fomento-ministeriet og borgmestrene i de involverede kommuner.

 

 

Kommentarer

Helt ufattelig problemstilling... Spanien mangler penge. Og langs med 332 går en udmærket motorvej, som er kun lidt benyttet fordi det koster et par håndører at bruge den. Jeg mener faktisk at der burde etableres flere "forhindringer" for at tvinge bilisterne og især lastbilerne ud på motorvejen....
Jeg er til dels enig med dig, men disse "håndører" er jo ikke håndører for mange spaniere, der måske skal pendle mellem forskellige byer for at komme på arbejde. Der bliver det trods alt en anseelig sum hver måned. Derimod virker det totalt fjollet at lastbilerne skal ligge og drøne igennem disse byer for at spare bompengene.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.