Costa del Snavs
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 15/03/2011 - 11:40
Vejr og natur
Badende turister på Costa del Sol svømmer rundt i beskidt spildevand, når de kaster sig ud i bølgerne. Det er ikke bare klamt – det er ogs...
Badende turister på Costa del Sol svømmer rundt i beskidt spildevand, når de kaster sig ud i bølgerne. Det er ikke bare klamt – det er også kritisk for livet i havet.
Mangel på en velkoordineret sanering på Costa del Sol øger ikke bare faren for udledning af urenset spildevand. Det rammer også den undersøiske fauna, der dæmper bølgerne og beskytter miljøet. Det forklarede havbiolog Francisco Jesús Martín, på et møde i Málaga i går.
- Hvis spildevandet ikke er ordentlig renset, trænger der ikke lys nok ned til havbunden, og det ødelægger faunaen langs kysterne, siger han.
Pas på søhesten
Nogle af de mest truede arter er søhesten, der lever i planterne på havbunden.
- Hvis planterne forsvinder, får vi en ørken i havet, og så vil der ikke være mere liv, siger biologen og fortsætter:
- Der skal gribes ind over for den tiltagende forurening på Costa del Sol. Ellers vil livet i havet langs kysterne efterhånden uddø, siger Francisco Jesús Martín.
Et af de få steder, der endnu ikke er ødelagt af den tiltagende strandturisme, er El Faro de Calaburra i Mijas Costa, hvor der stadig findes marineliv. Her lever en del af de undersøiske dyr og planter, der er forsvundet fra resten af kysterne.
Kan måske også interessere dig
Spansk inflation holdes i skak
Sommerferien bliver dog dyrere: Flybilletter og hoteller og brændstof presser inflationen op.
Hotelpriser tvang tusinder til at sove på gaden under pavens besøg
Kreativt overnatnings-kaos i Madrid: Soveposer, natbusser og gymnastiksale redder budgettet
Tillykke til en lille perle, der bringer både fred, visdom og harmoni
Glædelig olivendag til både dig, mig og alle andre.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















