Død for seks euro
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 01/03/2012 - 11:55

Krimi og katastrofe
En 69-årig pensionist, Carmen G.M., blev mandag slået ihjel under et voldeligt røveri på åben gade i et lille landsbysamfund i Murcia. Røv...
En 69-årig pensionist, Carmen G.M., blev mandag slået ihjel under et voldeligt røveri på åben gade i et lille landsbysamfund i Murcia. Røveren stak bagefter af med gevinsten: offerets pung med seks euro i.
Kvinden var på spadseretur sammen med to jævnaldrende veninder, da de blev angrebet bagfra. Kvinderne blev slået i hovedet med en hård genstand, hvilket kostede den 69-årige livet.
En af de andre slap for alvorlige skader, mens den anden fik en ordentlig flænge i hovedet og måtte sys med 30 sting.
Død for sølle ”seks euro”
Manden stak bagefter af og er nu efterlyst af politiet. Kvinderne betegner ham som udlænding - formentlig marokkaner - og han var iklædt en hvid jakke.
Det blodige overfald fandt sted nær en frugtplantage ved El Raal mellem Murcia og La Aparecida i La Orihuela. De tre veninder havde været på en times gåtur sammen og var på vej hjem, da overfaldet skete.
María del Carmen Calderón Roldán
En af de overlevende er 79-årige María del Carmen Calderón Roldán. Hun fortæller, at hun slap billigt fra dramaet, men at hun er helt knust over, at en af hendes veninder gennem hele livet nu er død for sølle ”seks euro”.
- Det lykkedes mig at slippe fri, og jeg løb hjem for at få fat på min mand, så han kunne hjælpe, men da vi nåede frem var det for sent, fortæller den 79-årige efter den forfærdelige oplevelse.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.