Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

To døde af pigæble-plante

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 30/08/2011 - 11:44

Krimi og katastrofe


Spanske myndigheder advarer nu på det kraftigste mod et hjemmelavet stof, der indtil videre har kostet to personer livet og sendt yderligere to...

Spanske myndigheder advarer nu på det kraftigste mod et hjemmelavet stof, der indtil videre har kostet to personer livet og sendt yderligere to på hospitalet.

 

Festen blev dødelig

 

To 18-årige er døde, en 20-årig er alvorligt syg, og en 23-årig er i livsfare, efter at de indtog en blanding, brygget på bladene fra pigæble-planten. De drak stoffet til et raveparty i Getafe den 21. august.

 

Den første er gratis...

En mand blev løsladt mod kaution mandag, men er anklaget for forsøg på manddrab. Spanske aviser rapporterer, at den formodede gerningsmand havde forsøgt at "skabe et marked" for lægemidlet ved at forære det væk.

 

Frø og blade fra pigæblet, som også er kendt som 'Djævelens trompet' eller 'Djævelens ukrudt', er imidlertid hallucinerende og farlige - forskerne advarer om, at hele planten - herunder dens blomster - er alvorligt sundhedsskadelig. Bivirkninger omfatter øget puls, muskelkramper, diarré, koma og i værste fald: døden.

 

Borgmesteren i Getafe har beordret planten, der vokser vildt, udryddet. Rådhuse andre steder i Spanien har udstedt lignende ordrer.

 

Ude af koma men ikke sikker

Den 23-årige, som fortsat er indlagt på sygehus

 

- Han er i bedring, men ikke uden for livsfare, siger Elena Galvez Ríos, der er speciallæge på Hospital Infanta Cristina i Badajoz.

 

Han blev indlagt søndag i koma, men kom til bevidsthed igen mandag. Det er uvist hvor store mængder stoffer den unge mand har indtaget.

 

Elena Gálvez opfordrer alle unge til at være mere opmærksomme på, at stoffer dræber, og selvom der er håb om, at den unge mand overlever, kan han have pådraget sig varige mén.

 

Fakta

Almindelig Pigæble (Datura stramonium) er en kraftigt voksende, enårig plante med en bredt busket vækstform. Stænglerne er lysegrønne til violette. Bladene er ægformede med uregelmæssige tænder langs randen. Oversiden er lysegrøn, mens undersiden er lidt lysere. Blomsterne er meget påfaldende: de er trompetformede og meget store, hvide eller lysviolette. De åbner sig først om aftenen, men lukker sig igen senere på natten.

 

Frugten er også giftig

 

Frugterne er ægformede, piggede og på størrelse med valnødder. Ved modenhed åbner de sig i fire kamre, der hver rummer en del sorte frø.

 

Planten har været brugt som hallucinogen af præriefolkene. Også i moderne tid har nogle forsøgt sig med den, men der må advares på det kraftigste mod at eksperimentere med Almindelig Pigæble, da den hallucinogene dosis kun er ganske lidt mindre end den dødelige (kilde: Wikipedia).

 

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.