Dødsensfarlig leg
Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, man, 02/02/2015 - 01:00
Samfund og Politik
VIDEO: Ung dreng leger med døden og optager det på video, og kommentarerne er ikke for børn!
Video af en 12-årig drengs balancegang på et rækværk over en trafikeret motortrafikvejs-bro, har skabt stor forfærdelse. Det halsbrækkende stunt hitter på nettet, og få dage efter hændelsen blev Youtube bedt om at fjerne videoen.
Dramaet udspillede sig i Lleida, Catalonien.
"Bare han falder"
Det var nu ikke så meget optagelserne af den unge vovehals, der skabte bestyrtelse blandt de 12.000 personer, der nåede at se hans akrobatik på rækværket. Det var mere tilskuernes højlydte kommentarer som: ”Bare han falder ned” og ”Gid hans falder ned nu, så jeg kan filme det”.
Tilråbene startede med "¡Tú puedes!" o "¡Dalo todo!" men endte med "Ojalá se caiga".
Drengen er 12 år, og han er siden blevet genkendt af en lærer, der så videoen. Han måtte først forcere et jerngitter for at komme op på buen, der er spændt ud over broen – lidt lige som Sydney Harbour Bridge.
Buen, der er sig i en afstand på mere end 2,5 meter over kørebanen på broen, er mindre end en meter bred. Drengen måtte kravle op de første meter, indtil han havde fået fodfæste. Herefter rejste han sig og fortsatte med at gå op mod toppen.
Den 12-åriges balancegang blev beskrevet som en gymnast på en bjælke. Der samledes en stor menneskemængde for hver ende af broen, som med hjertet i halsen frygtede, at han ville miste balancen og styrte ned på den trafikerede N-2 motortrafikvej under sig.
Ingen planer om at ændre noget
Et lokalt kommunalbestyrelsesmedlem i Lleida, Inma Manso, siger, at drengens eksperiment nu er ved at blive undersøgt af de lokale myndigheder, men at der ikke er nogen planer om at øge sikkerheden på broen.
Hun understreger dog, at det er bekymrende, at ”visse unge teenagere i denne tid falder for fristelsen for at sætte deres eget – og andres – liv på spil, for at gå viralt på det sociale netværk”.
Denne hændelse, som heldigvis endte godt, kunne være endt med at drengen havde dræbt sig selv, siger Manso.
Videoen blev i weekenden fjernet af Youtube, men der er stadig billeder af det livsfarlige vovestykke her:
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.