Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Dømt for ulovligt byggeri

Skrevet af Pia Bruun, tor, 04/11/2010 - 09:49

Samfund og Politik

Borgmesteren i den lille landkommune Canillas de Aceituno, der ligger nordøst for Málaga, José Manuel Aranda (PSOE), er blevet frakendt retten t...

Borgmesteren i den lille landkommune Canillas de Aceituno, der ligger nordøst for Málaga, José Manuel Aranda (PSOE), er blevet frakendt retten til at beklæde et offentligt embede i ni år.


Borgmesteren skal desuden betale ti euro i dagbøder i de næste 12 måneder. José Manuel Aranda er af provinsretten i Málaga kendt skyldig i en sag om ulovlige byggetilladelser.

Retten fastslår, at borgmesteren var vel vidende om, at han ikke holdt sig inden for lovens rammer, da han for fem år siden gav tilladelse til opførelse af et hus på en grund, der ikke var udstukket til bebyggelse.

Kriminalretten havde ellers tidligere frikendt borgmesteren under henvisning til ”in dubio pro reo” - at enhver tvivl skal komme den sagsøgte til fordel. Retten mente nemlig, at der var grund til at antage, at borgmesteren var klar over, at byggeriet var ulovligt, og at der var visse indicier, som pegede på, at borgmesteren troede, at han overholdt den gældende lovgivning.

Anklageren valgte at appellere frifindelsen og har nu fået provinsrettens medhold.

Aranda gav i 2005 tilladelse til opførelse af et hus i et område, der ikke er udlagt til bebyggelse: Zona no-urbanizable. Tilladelsen blev givet, på trods af at både kommunens fuldmægtig og teknisk udvalg i deres redegørelse havde gjort det klart, at byggeriet var ulovligt.

Få timer efter at dommen var offentliggjort, ansøgte borgmesteren om sin udtrædelse af partiet. Han vil dog blive på borgmesterposten, indtil sagen er endeligt afsluttet.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.