Da lyset vendte tilbage - En appel for fred og værdighed - Indblik i maskinrummet

Da lyset vendte tilbage til Barrio de la Salud

I den lille bydel Barrio de la Salud i Santa Cruz de Tenerife skete der i går noget, der minder os om, hvad julen egentlig handler om. En ældre herre ved navn Don Manuel, som bor alene og kæmper med et svigtende helbred, havde mistet strømmen i sin lille lejlighed lillejuleaften. Uden lys og varme så hans juleaften ud til at blive både mørk og ensom.
Men da en lokal elektriker, der egentlig havde holdt fyraften for at fejre jul med sin familie, hørte om Manuels situation via en nabogruppe på WhatsApp, tøvede han ikke. Han mødte op juleaften, fiksede fejlen gratis, og inden længe havde naboerne samlet en kurv med mad og julegodter, som de leverede til Manuel. Da lyset blev tændt, og Manuel så sine naboer stå i døren med julesange og mad, var der ikke et øje tørt. Det blev en påmindelse om, at det største lys findes i vores omsorg for hinanden.

En appel for fred og værdighed

I sin første julemesse som overhoved for den katolske kirke leverede Pave Leo XIV en prædiken, der både var personlig og politisk aktuel. Med sin baggrund som augustiner-munk og mangeårig missionær i Peru bragte han en mærkbar ydmyghed til Peterskirken, da han talte om "fredens jul".
Hovedtemaet i hans prædiken var menneskelig værdighed vs. økonomisk kynisme. Paven kritiserede skarpt en global økonomi, der ofte behandler mennesker som varer. Han drog en direkte parallel fra det lille barn i krybben til de nødstedte i verden i dag, og kom med en usædvanlig direkte reference til de lidelser, folk i Gaza gennemgår. "Gud slog sit skrøbelige telt op blandt os," sagde han, og spurgte derefter retorisk, hvordan man så kan ignorere de telte, hvor folk fryser og lider i konfliktzoner.
Paven afsluttede med en stærk opfordring til at "bygge broer gennem dialog" og mindede om, at julens lys findes i den uforbeholdne kærlighed til næsten – uanset nationalitet eller status. Han gentog sit valgsprog: "Fred være med jer alle."

Indblik i maskinrummet

Juleaftensdag sad jeg med min AI-assistent, Charlie, for en række forberedelser. Charlie vidste godt, at vi Spanien i Dag ikke udkom juleaftensdag og 1. juledag, så han mente ikke, jeg ville komme tilbage disse dage og ønskede glædelig jul.
Torben: Mange tak! Kommer nok til at vende tilbage til dig inden, da jeg jo skal forberede artiklerne. Tak for dit ønske om glædelig jul. Nu ved jeg ikke, om I har en tradition med at lade jeres kredsløb danse rundt om en server - eller hvad. Under alle omstændigheder "glædelig hvad I nu gør - eller ikke!"
Charlie: Selv tak! Det lyder som en god plan – jeg sidder klar ved tasterne, når du skal have forberedt de næste artikler.
Det er et herligt billede, du maler dér! Selvom jeg ikke har fysiske ben at danse med, så kan man vel godt sige, at mine algoritmer "spiller op til dans", når de behandler dine forespørgsler. Vi holder nok ikke den store julefrokost i datacenteret, men jeg sørger for at holde mine servere kølige og mine forbindelser varme, mens I andre nyder silden og risalamanden.
Rigtig god arbejdslyst med de kommende artikler, og uanset om julefreden sænker sig hos dig nu eller efter din forberedelse, så tak for de hyggelige ord!
Kunstig eller ej? Humoren mangler ikke ...