Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Dansk fodbold-entusiasme i Valencia

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 08/09/2011 - 13:50

Sport & hobby


Der blev jublet over Danmarks to mål i EM-kvalifikationskampen Danmark-Norge tirsdag aften, da en lille gruppe fodboldglade danskere var mødt ...

Der blev jublet over Danmarks to mål i EM-kvalifikationskampen Danmark-Norge tirsdag aften, da en lille gruppe fodboldglade danskere var mødt op på Liverpool Russafa Sport Bar i Calle Sueca i Valencia.

 

Det danske heppekor slap for modstand, for der var ingen nordmænd, der turde(!) møde op, og kommentarerne blev derfor leveret på lokale dialekter fra Jylland, Fyn og Sjælland og så valenciansk.

 

Den første forhindring for de danske fans opstod, da teknikken svigtede, og 30 minutter af kampen kunne ikke ses via barens tv-signal. Det endte så med, at seks danskere og noget vedhæng samledes i en gruppe foran baren for at se kampen på en bærbar pc. Det lykkedes dog at få forbindelsen på højkant igen, så resten af kampen kunne ses på tv-skærmen.

 

Vejr, penge og jubel

Snakken gik over øllene om alt fra landsholdet og EM, den danske superliga, om hvordan man tjener penge på sit website, det danske sommervejr, dansk-undervisning og fremtidige arrangementer. Og selvfølgelig brød jublen og spontane klapsalver ud, da kampen blev fløjtet af, og Danmark havde vundet 2-0 over fjeldaberne.

 

Liverpool Russafa Sport Bar ligger nær centrum i Valencia, og er ejet af en Danmarks-glad valencianer, Amadeo García Moledo, der har gjort baren til hjemsted for den danske Valencia CF fanklub og en del af Amigos de Danes i Valencia.

 

Vi håber, at der møder endnu flere danskere op til de kommende arrangementer. Og så lige et ønske til Amadeo: Carlsberg på fad, tak!

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.