Dansk pragtspil i Parken
Skrevet af Pia Bruun, ons, 03/11/2010 - 11:16
Sport & hobby
FC København leverede en pragtpræstation, da holdet i går aftes spillede 1-1 mod FC Barcelona i Parken.
FC København leverede en pragtpræstation, da holdet i går aftes spillede 1-1 mod FC Barcelona i Parken.
Men de danske mestre kunne måske have fået endnu mere ud af kampen, hvis målmand Victor Valdés var blevet straffet for at have slagtet Dame N'Doye allerede i det 11. minut.
- Victor Valdés burde have haft det røde kort, siger dommer Claus Bo Larsen til Ekstra Bladet.
Han så ligesom flertallet af dem, der var i Parken, og stort set alle, der så kampen i tv, at målmanden i et vildt og desperat sats, sprang op i hovedet på den senegalesiske angriber.
I den spanske avis Marca sammenligner de Valdés' tackling med hollænderen Nigel de Jong, som i VM-finalen plantede samtlige knopper fra sin ene fodboldstøvle i brystet på Xabi Alonsos bryst - og derudover har han brækket benet på to modspillere alene i år. Og kollegerne fra AS kalder det et Mike Tyson-agtigt knockout.
Med FC Københavns uafgjorte resultat mod FC Barcelona, ser anfører William Kvist meget positivt på holdets chancer for at gå videre i Champions League. FCK er bare et point efter de spanske mestre. Og da Gruppe D's to øvrige hold, Panathinaikos og Rubin Kazan, spillede 0-0 i Grækenland, er der stadig fire point ned til det russiske hold - de nærmeste rivaler til andenpladsen. Dermed kan FCK altså selv afgøre, om holdet fortsat spiller Champions League efter jul.
FC København skal møde Moskva-holdet den 24. november og slutter hjemme mod Panathinaikos den 7. december.
Kan måske også interessere dig
Status over La Vuelta 2025 set på spansk TV med sørgelig afslutning
De spanske kommentatorer var meget fokuseret på Jonas' præstationer - også når de ikke levede helt op til deres forventninger.
Andalusien starter influenza-vaccinationerne
De første vil være børn fra 6 til 59 måneder, gravide og pædagoger. Covid19 til visse aldersgrupper.
Amigos-tur til Kubrick i hovedstaden
WEEKEND: For et par uger siden skrev vi en artikel om en særudstilling i Madrid, og det fik et par Amigos ud af starthullerne.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















