Danske børn indlagt
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 15/10/2012 - 11:42
Krimi og katastrofe
Bus på vej mod Spanien brød i brand sent lørdag aften. 22 børn og voksne blev indlagt med røgforgiftning, men i alt var der 73 danskere i b...
Bus på vej mod Spanien brød i brand sent lørdag aften. 22 børn og voksne blev indlagt med røgforgiftning, men i alt var der 73 danskere i bussen.
Bussen med de 50 børn og 23 voksne var på vej til fodboldstævnet Costa Brava Cup i Spanien, som foregår i dagene fra 15. til 18. oktober - blandt andet i Lloret de Mar, som også var destinationen for den danske bus.
Der var fire ungdomshold fra Kolind/Pederstrup IF med i bussen, heraf var 12-14 piger samt tre drengehold med drenge i alderen 11-17 år. Der var 23 voksne med i alderen 32 til 55 år med.
22 kvæstede
Bussen kom kørende på Autobahn 1 i nærheden af Nettersheim, der ligger i Nordrhein-Westfalen, da der kort før klokken 23 udbrød ild i køretøjets motorrum.
- Buschaufføren så en teknisk fejl, stoppede bussen i det højre nødspor, og på dette tidspunkt begyndte området omkring motoren at brænde, siger talsmand Stephan Kirchner fra politiet i Köln til Ritzau.
Han fortæller desuden, at alle selv kunne forlade bussen, men at 22 var lettere kvæstede af røgforgiftning, og brandfolk bragte dem til hospitaler i nærheden.
Det er endnu uvist, om de unge fodboldspillere fortsætter mod Spanien i en ny bus, eller om de vender om og kommer hjem.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.