Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Danske tæsk til Spanien

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 31/08/2011 - 11:12

Sport & hobby


Caroline Wozniacki har vundet seks turneringer i år, er rangeret nr. 1 i verden og er den top-seedede kvindespiller ved US Open.

Caroline Wozniacki har vundet seks turneringer i år, er rangeret nr. 1 i verden og er den top-seedede kvindespiller ved US Open.

 

Tirsdag smadrede hun sin spanske kollega Nuria Llagostera Vives i første spillerunde med 6-3, 6-1 på bare 1 time og 20 minutter. Herefter var Wozniacki igen tvunget til at besvare spørgsmålet: hvorfor verdens-etteren endnu ikke har vundet et eneste større mesterskab. Ikke engang selvom både Serena Williams og Kim Clijsters har været skadede det meste af de seneste par år.

 

Spørg mig nu om noget interessant

- Jeg har allerede vundet seks turneringer i år. Jeg skal bestemt ikke klage. Jeg er glad, sund og konkurrencedygtig. Det er det, der er vigtigst. Alle har ret til at skrive deres historier, men jeg tror, vi skal gå videre. Spørg mig om noget andet, noget mere interessant, sagde hun ved det efterfølgende pressemøde.

 

Nå, og så er der jo hendes nye kæreste, den irske golfspiller Rory McIlroy. Det blev påpeget over for Wozniacki, at McIlroy har vundet US Open.

 

- Jeg vil helt sikkert forsøge at gøre det lige så godt. Jeg vil gøre mit bedste, men jeg har seks hårde kampe foran mig. Han har noget af det, jeg leder efter: Han vil være nr. 1. Så det er godt at have noget at holde hinanden op på, sagde den 21-årige Wozniacki.

 

Fejl på fejl

Og gårsdagens kamp ser ud til at være en ganske god start på vejen. Et enkelt servegennembrud var nok til at sikre første sæt med 6-3 i løbet af 44 minutter. Spanske Vives havde gennem hele kampen store problemer, ligesom der var mange uprovokerede fejl: 28-17 i spansk 'favør'.

 

Andet sæt blev endnu kortere. Vives vandt det første parti, men derefter tog Wozniacki over og tog seks partier i træk. Andet sæt var overstået på kun 36 minutter.

 

Den kan man - helt uden at overdrive – kalde for rigtig, rigtig god start for den danske tennis-darling, der skal møde vinderen af opgøret mellem Arantxa Rus og Elena Vesnina i anden runde.

 

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.