Dansker bankede alle i Madrid
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 19/03/2012 - 10:43
Sport & hobby
Frederik Brink Jensen vandt sent lørdag aften European Poker Tour-afdelingen i Madrid, og kunne dermed sætte 495.000 euro ind på bankkontoen ...
Frederik Brink Jensen vandt sent lørdag aften European Poker Tour-afdelingen i Madrid, og kunne dermed sætte 495.000 euro ind på bankkontoen for en lille weekends arbejde.
Turneringen, som havde deltagelse af 476 pokerspillere fra hele verden, blev afgjort ved en heads-up-duel mellem danskeren og skotten Fraser MacIntyre.
- Det føles pokkers fantastisk. Jeg har gjort meget ud af at forbedre mit spil i forhold til for to år siden, og denne her gang holdt jeg mig til min plan, siger Frederik Brink Jensen.
Har aldrig vundet før
Det var hans første live-sejr i karrieren, og selvom andenpladsen i Aussie Millions præmiemæssigt var større, er det alligevel noget helt specielt at få lov at stå øverst på skamlen.
- Det er en noget anden fornemmelse, man har. Det var også vanvittigt fedt dernede, men der er selvfølgelig noget helt specielt ved at stå med sejren til sidst. Nu har jeg efterhånden spillet i nogle år, og jeg har ikke engang vundet en lille 1.000 kroners turnering ude på Casino Copenhagen, så det er en helt ny fornemmelse, og jeg kan godt lidt den, fortæller Frederik Brink Jensen.
Danskerne markerer sig
Med turneringssejren fortsætter stimen af danske toppræstationer på den internationale pokerscene. For en lille måned siden vandt Mickey Petersen EPT København, og blev dermed den femte danske vinder på EPT de seneste seks år.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.