Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Danskere køber som aldrig før

Skrevet af , ons, 26/03/2014 - 10:17

Bolig


Pengepungen er for alvor hevet op af danskernes lommer. De køber hele 30 procent flere boliger i Spanien end sidste år, og det er den største...

Pengepungen er for alvor hevet op af danskernes lommer. De køber hele 30 procent flere boliger i Spanien end sidste år, og det er den største stigning blandt alle udlændinge. Prisen må have ramt bunden, mener danskerne.

 

Boligsalg til udlændinge er steget siden sidste år. På landsbasis blev der sidste år solgt omkring 55.000 boliger til udlændinge, hvilket er en forøgelse på 9,8 procent sammenlignet med året før.

 

Den største procentvise stigning står danskerne som sagt for med en stigning på 29,7 procent. Marokkanere køber 27 procent flere og svenskere 24,4 procent.

 

Costa Blanca er mest populær

Udlændinge satser mest på Alicante-provinsen, når de skal købe bolig i Spanien. Dermed er Costa Blanca blevet mere populær end Costa del Sol, når det gælder udenlandske ejendomsinvesteringer.

 

Der blev sidste år solgt 3442 boliger til udlændinge i Alicante. På andenpladsen kommer Málaga med 1922 solgte boliger. Nummer tre er Barcelona med 1086 og Balearene kommer bagefter med 1020.

 

Flere boliglån

Den danske bank Nykredit, som har repræsentationskontor i Albir og i Marbella, melder også om stigende interesse for boliginvestering blandt skandinaver.

 

Nykredit tilbyder boliglån i Frankrig og Spanien og er Danmarks fjerdestørste bank. I dag finansierer Nykredit køb af ejendomme langs hele den franske og spanske Middelhavskyst samt Mallorca, og det blev til flere flere hundrede af slagsen, skriver avisen.

 

- Vi har givet lån til 181 danskere, 163 nordmænd og 102 svenskere, hvilket er en lille stigning i forhold til året før. Men vi ser, at lånebeløbene er højere, så i det store hele er det samlede beløb større, siger bankens daglige leder, Jesper Weinreich Hansen, til Spaniaavisen.

 

Lave priser bliver stabile

Han siger, at priserne er faldet de seneste år, men ifølge den seneste rapport fra tredje kvartal 2013 tyder det på, at priserne er i færd med at stabilisere sig i flere områder - især på kysten.

 

På Mallorca er prisene steget med cirka tre procent i tredje kvartal 2013.

 

Hansen vil ikke spå om pris- eller renteudviklingen, men konstaterer, at der er stigende interesse for at investere i en sommerbolig fra skandinavisk hold.

 

– Efterspørgslen er særlig stor i Valencia-området og da specielt i Alfaz del Pi, Albir, Altea og Torrevieja, siger Hansen.

 

Er bunden nået?

Det er forventningen om at prisbunden er nået, som har fået gang i købelysten, siger Håkon Hansen, bankdirektør for den norske bank DNB's filial i Luxembourg. Banken er den eneste norske bank, som tilbyder lån med pant i en udlandsbolig.

 

Han advarer samtidigt mod at basere et boligkøb på at skulle tjene penge på udlejning. Markedet er stadig er præget af større udbud end efterspørgsel, understreger bankdirektøren.

 

Stigningen i udlændingekøb for forskellige regioner:

 

Valencia, 16,9 procent
De Kanariske Øer, 15,7 procent
Andalusien 15,6 procent
Murcia 15,2 procent
Catalonia, 7,7 procent
La Rioja, 4,5 procent
Balearene, 3,1 procent
Asturien, 0,6 procent

 

For de andre regioner er der sket et fald.

 

Lyt med på fredag

Husk at lytte til vores Radio Solymar Weekly. På fredag får du interview med Hanne Egaa, områdedirektør for NyKredit International, som gør os klogere på boligmarkedet lige nu.

 

 

Kommentarer

Gad vide, om de danskere er klare over de skattemæssige konsekvenser.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.