Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

De heldige vindere

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 23/12/2013 - 11:31

Samfund og Politik


Jo større de er, jo hårdere falder de, og sådan gik det også med trækningen i årets store julelotteri, El Gordo, der fik jorden til at bæ...

Jo større de er, jo hårdere falder de, og sådan gik det også med trækningen i årets store julelotteri, El Gordo, der fik jorden til at bævre under de heldige vindere i Leganés i Madrid, Mondragón i Guipuzkoa og Bailén i Jaén.

 

Her blev hovedparten af vindernummeret 62.246 nemlig solgt, og det giver svimlende fire millioner til vinderen og 400.000 euro til ejerne af et tiendedels-lod, en såkaldt ”decimo”.

 

Der blev solgt vinderlodder for i alt 360 millioner euro i Leganés.

 

Men der blev også grund til lidt ekstra julestemning i Madrid, Valencia, Toledo, Palencia, Avilés, Barcelona, Pontevedra og Sevilla, hvor der også er solgt dele af vindernummeret.

 

356 millioner fra en kiosk

Hovedparten af det vindende serienummer blev solgt fra kiosken på Plaza del Salvador i Leganés, hvor der er 356 millioner til ejerne af 89 af de 160 serier, der indgår i vindernummeret.

 

- Jeg er meget glad. Jeg har været her i 27 år og det er første gang, jeg har solgt et vindernummer, siger kioskens ejer María Luisa Ron.

 

En af de heldige er arbejdsløse Daniel, der har været uden job i mere end et år. Han var ved at være desperat, fordi han ikke vidste, hvordan han skulle få enderne til at hænge sammen.

 

- Jeg køber aldrig lotterisedler. Men så en morgen, da jeg ikke havde noget at lave, gik jeg forbi og snakkede med kioskindehaveren om hvilket nummer, hun troede der ville vinde. Og det købte jeg så, siger den superheldige Daniel.

 

De andre præmier

Andenpræmien er på 1,25 millioner euro for en fuld billet eller 125.000 for en decimo. Den gik til de heldige med nummer 79,712.

 

Tredjepræmien blev trukket på nummer 51,689. For en fuld billet gav det en gevinst på en halv million euro, eller 50.000 euro per decimo.

 

Fjerdepræmien, nummer 79.800, gav 200.000 euro for en fuld billet eller 20.000 euro for en decimo.

 

For første gang er der dog færre penge i kassen til vinderne. I år skal de nemlig aflevere 20 procent i skat til statskassen.


 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.