Debat eller i totterne på hinanden…?
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 10/07/2023 - 07:00
Samfund og Politik
I aften vil premierminister Pedro Sánchez og premierministerkandidat Albert Feijóo mødes ansigt til ansigt.
Udsendelsen “Cara a cara” bliver sendt i aften klokken 22:00 med optakt fra klokken 21:30 på Antena 3. Der er mulighed for at se kanalen via internettet overalt.
Nu foregår alt jo på spansk, men selvom man ikke lige forstår det, kan det jo give et godt indtryk at tune ind og bare se lidt af det.
Paerternes attituder overfor hinanden kan sige mere end ord.
Politikerleden
Mange eksperter har spundet over, hvordan debatten vil gå og, hvad hver af de to politikere vil komme med af angreb på den anden.
De fleste spår, at det vil blive en hård dyst med gensidige anklager om alt mellem himmel og jord, og det er jo netop, hvad vælgerne ikke gider høre på. Så rejser der sig storme af sympatisører, som det allerede er sket på de sociale medier.
Valgkampen blev givet fri lørdag og fra den dag er det muligt med plakater i gaderne, afholdelse af vælgermøder etc. På mine ture i byen siden lørdag morgen, har jeg dog ikke set en eneste valgplakat i gaderne. De er nok også ved at blive valgt fra ved det nationale valg. De giver nok mere mening - i hvert tilfælde indtil videre - ved de kommunale valg.
Ifølge de fleste meningsmålinger står Albert Feijóo lige nu til, at PP bliver det største parti i Kongressen.
Men ét er at blive det største parti. Skulle det lykkes for PP at blive det største parti, er det noget andet at kunne blive indsat som ny premierminister. Her kan Pedro Sánchez og PSOE blive en afgørende modstander eller medspiller.
Det vil jeg specielt lægge mærke til i aften, hvis “samarbejde” overhovedet kommer på tale.
Kan måske også interessere dig
Demografisk chok: Sådan ser den spanske befolkning ud om 50 år
Spanien i 2076: Fire ud af ti vil være født i udlandet.
Spænd sikkerhedsselen igen! - Sæsonvarer og nærhed er fremtidens kost - Abernes modgift mod menneskemad
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Verdens ældste og mest berømte flamenco restaurant
Tag med til et sted, hvor flamincoen er i verdensklasse, og restauranten er helt i top.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















