Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Attentat mod folkestyret

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 07/09/2011 - 11:05

Samfund og Politik


Tusindvis demonstrerede i Madrid og Barcelona i aftes mod hasteændring af Grundloven. En ændring, som skal reducere det offentliges underskud ...

Tusindvis demonstrerede i Madrid og Barcelona i aftes mod hasteændring af Grundloven. En ændring, som skal reducere det offentliges underskud på statsbudgettet.

 

 

Demonstranterne mener, at grundlovsændringen er ulovlig og at ændringerne burde have været lagt ud til folkeafstemning. Arrangørerne af demonstration anslår, at der var 15.000 deltagere på gaderne i Madrid, mens politiet vurderer det til 3.000.

 

Også i Barcelona var massive protester. Her var der ifølge arrangørerne 20.000 mennesker på gaden, mens politiet siger 5.000.

 

Hvor er vores demokrati?

På et møde i aftes på det centrale torv Puerta del Sol i Madrid opfordrede demonstranterne Senatet til at forkaste forslaget, som efter planen skal vedtages i eftermiddagdag. Grundlovsændringen blev vedtaget i Kongressen sidste fredag med overbevisende flertal – kun fem stemte imod.

 

 

Med slagord som 'Dette er ikke demokrati' kritiserede demonstranterne, at en så vigtig ændring i landets grundlov bliver gennemført på mindre end 15 dage.

 

Hastebehandlingen af grundlovsændringen er et attentat mod folkestyret, siger arrangørerne af demonstrationen, som får opbakning fra fagbevægelsen og omkring 200 foreninger og organisationer.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.