Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Demonstranter fik fint besøg

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 26/07/2011 - 11:39

Samfund og Politik


'De indignerede' demonstrerede i går videre i Madrid, og så fik de pludselig rigtigt fint selskab. Den anerkendte amerikanske økonom ...

'De indignerede' demonstrerede i går videre i Madrid, og så fik de pludselig rigtigt fint selskab. Den anerkendte amerikanske økonom og Nobelpris-modtager, Joseph Stiglitz, holdt tale til en stor gruppe 15-M demonstranter mandag eftermiddag i Parque del Retiro i Madrid.

 

Demonstranterne var meget begejstrede for talen

 

- For en person udefra, er det en stor glæde at se al den her energi og begejstring. Nu gælder det om at få gode idéer på baggrund af dialog og ledeskab, sagde nobelpris-modtageren til de flere hundrede fremmødte.

 

Joseph Stiglitz modtog i 1979 John Bates Clark-præmien og i 2001 Nobels Økonomipris. Han er ophavsmand til den anerkendte tænke-tank ved Colombias Universitetet i USA og er en kendt kritiker af den frie verdensøkonomi, Verdensbanken og IMF, som han kalder for 'det fri markeds fundamentalister'. I 2008 var Stiglitz den mest citerede økonom i hele verden.

 

Den 68-årige Stiglitz befinder sig i Madrid, fordi han skulle tale på en konference arrangeret af Complutense Universitetets økonomiske fakultet. Efter konferencen blev han inviteret til at tale på et møde med den spanske 15-M protestbevægelse og takkede altså ja. Stiglitz kom ind på emner som solidarisk verdensøkonomi, fattigdom, klimaændringer, arbejdsløshed og om EU's og USA's gældsproblemer.

 

Flere af deltagerne betegnede bagefter 'happeningen' som et stort indslag i kampen for en mere retfærdig fordeling af goderne.

 

Med gårsdagens arrangementet slutter tre dages aktivitet i den spanske hovedstad. Deltagerne har besluttet at fortsætte protesterne med en march til Bruxelles, som afgår onsdag eftermiddag kl. 17 fra km 0 i Madrid.

 

Nobelprismodtager Joseph Stiglitz under en tale den 20. juli om de økonomiske problemer i Eurozonen

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.