″Den er helt hen i vejret″
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 22/09/2025 - 06:22
Sport & hobby Samfund og Politik
Vi har spurgt kulturminister Jacob Engel-Schmidt om han fortsat bakker op om Ukrainske flag i Parken.
I lørdagens klumme, tog jeg et underligt forhold op. Mens den danske regerings statsminister argumenterede for at holde sport og politik adskilt - endda ved voldsom kritik af Spaniens premierminister - så så regeringens kulturminister gerne, at der ved fodboldkampen den 15. november mellem Danmark og Hviderusland var ukrainske flag på tilskuerpladserne.
I klummen spurgte vi vores læsere, hvad de mente om kulturminister Jakob Engel-Schmidts forslag

Noget tyder på, at opfordringen ikke faldt i ubetinget god jord blandt de danske vælgere. Husk i denne forbindelse, at over 60 procent af Spanien i Dags læsere er bosiddende/residente i Danmark.
Situationen efter aflysningen af La Vuelta-finalen forrige søndag bragte jo manges sind i kog. Måske også Jacob Engel-Schmidts?
Da det jo altid handler om at tilgive for at komme videre, har jeg i dag - via email - spurgt Jacob Engel-Schmidt om han fortsat opfordrer til de ukrainske flag i Parken den 15. november
Hvad siger UEFA om medbringelse af flag til kampe?
UEFA fastslår i artikel 16(2)(e) i disciplinærreglerne et udtrykkeligt forbud mod enhver form for propaganda, der ikke har noget med sport at gøre. “Klubber og foreninger er ansvarlige for deres fans' upassende adfærd og kan blive pålagt sanktioner, selvom de kan bevise, at der ikke var tale om uagtsomhed fra deres side”, hedder det i den nævnte artikel. Som overtrædelse regnes især “brug af gestus, ord, genstande eller andre midler til at formidle et budskab, der ikke er passende for en sportsbegivenhed, især budskaber af politisk, ideologisk, religiøs, stødende eller provokerende karakter”.
Reglen angiver, at klubberne desuden skal overholde UEFA's sikkerheds- og beskyttelsesregler. I artikel 45 fastslås det, at kampens arrangør sammen med kampens politichef og sikkerhedsofficeren skal forhindre enhver provokerende handling fra tilskuernes side inden for eller i nærheden af stadionet. Disse handlinger omfatter blandt andet uacceptabel verbal provokation fra tilskuernes side over for modstandernes spillere eller fans, racistisk adfærd, provokerende bannere eller flag.
Vi glæder os til at modtage og publicere kulturminister Jacob Engel-Schmidts svar.
Kan måske også interessere dig
Spanske producenter advarer Bruxelles: ″Den europæiske bil forsvinder, som vi kender den″
Præsidenten for Anfac og Renault Spanien, Josep María Recasens, kræver handling fra myndighederne for at imødegå sektorens mange udfordringer.
AVE togene genoptaget mellem Madrid og Andalusien
Læs også om de forudgående tjek og en uheldig hændelse på dagen.
Flere grotter end Zugarramurdi ...
Besøg grotterne, som kun få kender til, og som rummer store mysterier.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















