Den faldefærdige europæiske union

Mon ikke, at Vladimir Putin har fået ét af de mest tilfredsstillende grin i lang tid?

Nu har de europæiske statsledere og politikere trillet rundt på de bonede gulve i alle EUs institutioner i flere år og - i frygt - stillet spørgsmål ved, om Donald Trump nu også ville opfylde NATOs paragraf 5, “Èn for alle - alle for én”, hvis en fremmed statsmagt invaderede et NATO-land i Europa. Måske blev den bekræftet ved det seneste NATO-topmøde i Ankara den 7.-8. juli.

Pludseligt bliver den spanske selvstyrende by Ceuta i Nordafrika invaderet af anslået 60.000 marokkanske immigranter, der - af den ene eller anden årsag - strømmer og svømmer ind over grænsen til Ceuta.

Den begivenhed var der lige nogle, der lagde mærke til. Aldeles fremragende stof for pressen, sociale medier, videokanaler og alt andet godt og skidt.

Slemt var det, at anslået 67 - men risiko for op til 100 - af immigranterne døde.

Værst var det dog, at Den Europæiske Union afslørede sin uduelighed i en krisesituation både over for Vladimir Putin, resten af verden og sig selv.

En gang iltre EU-statsledere, der i ophidselse poppede op som trolde af æsker med voldsomme reaktioner. Statsledere og politikere, der endegyldigt fik bevist deres uduelighed i det kæmpe ansvar, som de sidder med. Statsledere, der prioriterede deres populistiske indenrigspolitik i deres hjemlande frem for at udvise bare skyggen af solidaritet og sammenhold.

Som eksempelvis den italienske premierminister, Giorgia Meloni, der står i spidsen for det land, der har ladet flest ulovlige immigranter slippe ind i Den Europæiske Union. Hun vedtog at udelukke Spanien fra Schengen-aftalen - selv om det ikke er muligt.

Eller den franske præsident, Emanuel Macron, der ikke ligefrem har fået landet til at fungere siden 2017. Han pustede sig indenrigspolitisk op med straks at sende tropper til den fransk-spanske grænse, der ligger 890 km. i fugleflugt fra Ceuta, hvorfra der ikke var sluppet en eneste emmigrant ud.

TV-2 News gav Dansk Folkepartis leder, Morten Messerschmidt, meget skærmtid. Han formåede at dreje fokus væk fra begivenheden i Ceuta til “den uansvarlige socialistiske premierminister Sánchez i Spanien, der havde givet op mod en million indvandrere opholdstilladelse i landet.”

Hidtil har indvandringspolitikken været et lands nationale anliggende. Men er der stemning for, at det fremover skal være EU, der bestemmer de nationale indvandringspolitikker - herunder også den danske - er det jo blot et emne, der skal tages op i EU.

Det er en sag for sig.

Man kan jo spørge sig selv om, hvad Messerschmidt ville sige til en EU-beslutning om, at Danmark skulle tage flere flygtninge?

Men, hr. Messerschmidt har jo sovet ganske godt i timen. Han skulle selvfølgelig have harceleret over “den uduelige spanske premierminister,” da dekretet om opholdstilladelserne blev vedtaget i januar i år, eller da ansøgningsvinduet og registreringen officielt åbnede 16. april, eller da det lukkede den 30. juni.

Nu bliver det spændende at se, om alle mandaterne bag Messerschmidts hasteindkaldelse til Folketinget bliver enige om, at de alle har sovet i timen …

Måske har Mette Frederiksen gjort en god indsats ved - i fællesskab med Giorgia Meloni - at få haste indkaldt til et møde i EU om sagen. Det samme har premierminister Pedro Sánchez gjort. Det virtuelle møde ventes at finde sted i morgen tirsdag.

Det giver da håb om, at EUs statsledere og politikere - omend med forsinkelse - kan opføre sig en smule voksent.

Men sørgeligt, og alt i alt nogle møg dårlige dage for Den Europæiske Union, hvor vi desværre blev klogere på dens "paragraf 5”:

“En for ingen og alle for sig selv".

Bliv klogere og læs om faktuelle forhold:

Derfor gav regeringen opholdstilladelse til indvandrerne med ulovligt ophold i Spanien

Derfor er Ceuta en guldsgrube

Derfor investerer spanske virksomheder så meget i Marokko

Skarpt genmæle fra Pedro Sánchez