Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Den fede taber sig næste år

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 20/11/2012 - 07:01

Penge & Forbrug


Lykkens guder og gudinder har travlt med at varme stemmerne op til det store spanske julelotteri. Vinderne udtrækkes den 22. december.

Lykkens guder og gudinder har travlt med at varme stemmerne op til det store spanske julelotteri. Vinderne udtrækkes den 22. december.

 

Vi taler om piger og drenge fra den kendte San Ildefonso skole i Madrid, som hvert år synger præmierne op, når vindernumrene trækkes i et af verdens største julelotterier: La Loteria de Navidad.

 

I år er der 2,5 milliarder euro på højkant, hvoraf de 720 millioner er førstepræmien; El Gordo. I alt er der altså fire millioner til samtlige 200 vinderlod, 1,25 millioner til andenpræmielodderne, og 500.000 til tredjepræmien.

 

Og det er specielt nu, du skal krydse fingrene for at sidde med vinderloddet. Det er nemlig sidste gang, at der ikke skal betales skat af præmierne. Fra næste år skal der betales 20 procent i skat ved gevinster på over 2.500 euro. Til gengæld er der ikke blevet solgt særligt mange lotterisedler i år. Årsagen er krisen, som betyder, at folk ikke lige har en ekstra 20'er til smide efter spil.

 

Traditionen tro

Lodtrækningen har siden 1960 fundet sted i statslotteriets hovedsæde i centrum af Madrid, og salen er fra tidlig morgen proppet med flere hundrede mennesker, som ønsker at overvære lodtrækningen på stedet. På slaget 8:00 åbnes salen for publikum, som strømmer ind for at sidde på de forreste rækker. Kl. 9:15 starter selve lodtrækningen, der gennemføres med en fast procedure.

 

Kontrollanterne tager alle kugler fra lange pinde, som er blevet opbevaret under lås og slå i løbet af natten, og hælder kuglerne op i de 2 tromler.

 

Derefter kommer de fire første elever fra San Ildefonso skolen ind på scenen, venter på det rette øjeblik og tager det første vindernummer fra tromlen og det tilhørende nummer med gevinstens størrelse. Den ene elev synger vindernummeret, hvorefter den anden synger præmiens størrelse. Begge elever går derefter sammen hen til kontrolbordet med kuglen, hvorefter kontrollanten bekræfter vindernummeret og beløbets størrelse.

 

Lodderne kan købes i alle de små lotteriboder, du finder rundt omkring på gadehjørnerne.

 

Læs mere om traditionerne og om, hvordan du "får held i sprøjte" med hekse, nøgler og gravide maver i Spanien i Dag Weekend den 16. december.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.