Den perfekte dronning
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 27/10/2011 - 11:45
Kendte & kongelige
En værdig dronning. Sådan betegner det franske ugeblad 'Paris Match' Spaniens kronprinsesse Letizia i forbindelse med den årlige over...
En værdig dronning. Sådan betegner det franske ugeblad 'Paris Match' Spaniens kronprinsesse Letizia i forbindelse med den årlige overrækkelse af Príncipe de Asturias prisen, der er den spanske udgave Nobelprisen.
Prisoverrækkelsen foretages af det spanske kronprinspar og går til personer og foreninger, der har gjort sig bemærket indenfor litteratur, videnskab, kultur og humanitært arbejde.
Prinsessen bar en fantastisk kjole i flotte efterårsfarver kreeret af sin yndlingsdesigner, Felipe Varela, med gennemsigtig halsudskæring og ærmer, og broderede roser syet på, skriver Paris Match i sin beskrivelse af kronprinsessens ankomst til Campoamor teatret i Oviedo, hvor præmieoverrækkelsen finder sted.
Prinsessen bar en fantastisk kjole i flotte efterårsfarver kreeret af sin yndlingsdesigner, Felipe Varela
En ung og sexet model, men en dronning værdig, fortsætte bladet.
Men der er flere roser til Spaniens kommende dronning.
Vi ser en sikker, stilfuld Letizia, der klar til rollen som landets dronning, skriver den spanske udgave af det internationale ugemagasin Hello.
Samme betragtning står der at læse i tidsskriftet 'Semana', som har analyseret prinsessens forskellige stilarter, hendes ændringer i frisure, makeup og tøj siden brylluppet i 2004.
Også ugemagasinet Lectura, der fejrer sit 60 års jubilæum med et særnummer til ære for Spaniens kommende dronning, er fremme med superlativerne i sin præsentation af kronprinsessen. Dronning Letizia af Asturien, skriver bladet til ære for den nu 39-årige kronprinsesse.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.