Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Mænd kan aldrig blive perfekte politikere

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 10/05/2011 - 11:43

Samfund og Politik


Ikke for stor, ikke for lille, men helt tilpas. Det er det den rene Guldlok-historie, når det handler om den perfekte politiker. Nå ja - og s

Ikke for stor, ikke for lille, men helt tilpas. Det er det den rene Guldlok-historie, når det handler om den perfekte politiker. Nå ja - og så skal det være en kvinde.

 

Vi vil have kandidater, der tør stå frem, som er nærværende, socialt engageret - og så må det i øvrigt gerne være kvinder. Sådan er profilen på den perfekte politiker, oplyser flere valgeksperter til dagbladet El Mundo. Det handler mere om personer end om politik.

 

Småsten i munden

- Vi taler mere om lederne, end om deres partier. Det samme gælder fodbold: der bliver talt mere om Mourinho og Guardiola end om spillerne. Men der bliver også lagt stor vægt på samarbejde, som vi så det under VM i Fodbold: Det er teamet og samarbejdet, der sikrer sejren, siger kommunikationschef for Universitetet i Vigo, José Rúas.

Han er forfatter til bogen: 'Manual del candidato electoral' (Manual til valgkandidaten).

 

- Er man den fødte leder, eller bliver man det? Begge dele, argumenterer eksperten

 

Han peger på filmen 'Kongens store tale', der handler om en stammende konge, som lærte at tale ved at have småsten i munden. Det tvang ham til at udtale ordene ordentligt, og stammeren endte med at blive en stor taler.

 

Nærvær og identifikation

Men det er ikke demagogi og retorik det hele. 70 procent af vælgerne stemmer på et parti efter overbevisning, ydre påvirkning og livsstil og ikke efter, hvad kandidaten siger. Kun 30 procent lader sig påvirke af en taler.

 

Ismael Crespo, professor i statskundskab fra Universitetet i Murcia, mener, at kandidaterne skal være både troværdige og ærlige, men de skal også vide, hvad de taler om. Det handler også om nærvær og identifikation.

- Vælgerne vil kunne spejle sig i deres ledere, og derfor er det vigtigt, at politikeren ikke mister jordforbindelsen, når han eller hun stiger op ad rangstigen. Uden jordforbindelse mister man hurtigt kontakten med vælgergruppen, siger Crespo.

 

Kvinder er 'in'.

Álvaro Matud er medieekspert, og han mener, at tiden er moden for at få flere kvinder i politik.

 

- Kvinder er synonyme med vores hverdag. De passer på familien, de er praktiske og gode til at administrere, og så er de nærværende og omsorgsfulde, hvilket alle er kvaliteter, der er i højsædet i økonomiske krisetider, siger han.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.