Jul på den fede måde
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 24/12/2012 - 09:19
Penge & Forbrug
Det regnede med millioner af euro på en solrig lørdag formiddag i Madrid, da de syngende elever fra San Ildefonse-skolen trak vinderne af åre...
Det regnede med millioner af euro på en solrig lørdag formiddag i Madrid, da de syngende elever fra San Ildefonse-skolen trak vinderne af årets store julelotteri; El Gordo.
“Den Fede” er verdens mest pengestærke lotteri med 2,5 milliarder euro i samlede gevinstpræmier. I år vandt 180 spillere eller spillegrupper hver fire millioner euro, og det gav næsten 30 millioner kroner til hver.
Fire millioner luner
Førstepræmien faldt på nummer 76.058, som gav 400.000 euro til hver af de lykkelige indehavere af tidendels-sedler, eller fire millioner til dem, der havde hele hele serienummeret.
Vindernummeret er pænt fordelt over hele landet i 70 byer i 31 forskellige provinser, men har givet mest i forstadskommunen til Madrid Alcalá de Henares, hvor der blev solgt 130 af de i alt 180 vinderserier.
Fest i gaden efter den ret store julegave
Andenpræmien faldt på nummer 42.260, som gav 1,25 millioner til personer med hele serien, eller 400.000 til ejerne af tiendedels-lodder. Andenpræmien er frem for alt solgt i Aranda del Duero i Burgos, med i alt 180 hele serier og 1.800 tidendedelssedler.
Tredje præmien gik til nummer 64.084 og gav 50.000 euro for en tidendels-seddel, eller 500.000 euro for en hel serie.
Skattefri, men alligevel...
De heldige vindere kan glæde sig over, at det er sidste gang, der udbetales skattefrie lotteripræmier. Fra næste år bliver alle præmier over 2.500 euro beskattet med 20 procent.
Men helt snydt bliver skattevæsnet nu ikke. Der er nemlig udsigt til en ekstra indtægt på 144 millioner fra de vinderserier, der ikke er blevet solgt.
Ifølge det statslige lotteri, Loterías y Apuestas del Estado, stammer de mange millioner fra tilbagelevering af 36 af de 180 serier på vinderrnummeret 76.058, som ikke blev solgt. Her bliver staten en klar vinder. Her ud over scorer statskassen også en ekstraindtægt på 616,5 millioner, som svarer til opkrævning af 25 procent i skat på den samlede præmiesum.
El Gordo blev spillet første gang i 1812 og havde i år 200 års jubilæum og anses for at være verdens ældste lotteri.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.