"Den smukke" svarer på spørgsmål
Skrevet af , ons, 16/07/2014 - 11:43
Samfund og Politik
Pedro Sánchez, den nyvalgte formand for det magtfulde spanske socialistparti PSOE, er klar til en kraftig opstramning af partiets politik.
Pedro Sánchez, den nyvalgte formand for det magtfulde spanske socialistparti PSOE, er klar til en kraftig opstramning af partiets politik.
- Vores vælgere vil have forandring, og det arbejder vi på, siger den 42-årige partileder med tilnavnet "den smukke" i et af sine første interview efter valgsejren.
Spørgsmål og svar
El País stiller spørgsmål til den nye partileder, som muligvis kan blive premierminister engang i fremtiden.
Han fortæller, at han vil tage plads i den venstreorienterende del af partiet, men at PSOE altid har tiltrukket vælgere fra det politiske centrum, og det vil fortsætte.
- Partiet vil gerne vinde valg. Der skal en anderledes organisation og en fornyelse til. Det er de samme bekymringer, som befolkningen har, siger Sánchez.
Halvdelen af stemmerne ved formandsvalget gik til to andre kanditater. Hvad vil han sige til dem, som stemte på de andre kanditater?
- Jeg vil sige, at jeg er en formand for alle.
Vil du være en kanditat til premierministerposten, spørger El País?
Jeg vil udføre min rolle, som formand. Det indebærer at ændre Det Socialistiske Parti med den ambition at ændre Spanien. Der vil jeg lade spørgsmålet stå, svarer Pedro Sánchez.
Modstander af ny EU-formand
Sánchez har blandt andet lovet at opfordre partiets medlemmer i Europa-Parlamentet til at stemme imod indsættelse af den konservative Jean-Claude Juncker (PPE) som ny formand for Europa Kommissionen, og de lyttede til hans råd - selvom de formentlig havde stemt imod uanset hvad.
De spanske EU-parlamentarikere fra PSOE, IU, ICV, Podemos, ERC og miljøparitet Compromís – i alt 28 mandater – stemte i går imod indsættelse af den konservative kandidat, som har været præsident i Luxembourg i mange år.
Mere end halvdelen af de 54 spanske EU-parlamentarikere stemte imod Junckers kandidatur.
Den spanske modstand var uden betydning og var blot af symbolsk betydning. Jean-Claude Juncker blev stemt ind som den næste formand for EU-Kommissionen, som alle havde forventet.
Under gårsdagens afstemning i Europa-Parlamentet fik Juncker 422 stemmer for og 250 stemmer imod.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.